Vandet er turkisblåt og lunt, sandet er kridhvidt, og du ligger i skyggen af et palmetræ.
Drømmer du om et mindre, rigtig lækkert boutiquehotel på Kenya-kystens smukke Diani Beach, så er The Sands at Nomad det oplagte valg. Her får du 25 km skøn strand og et førsteklasses hotel med både charme og personlighed.
Her er kun 29 værelser, som alle ligger spredt ud i en stor tropisk have med vejende palmetræer og grønne græsplæner, som står i flot kontrast til det fine, hvide sand på stranden.
Alle værelser er individuelt indrettet med inspiration fra traditionel swahili design. Alle værelser har wi-fi, minibar, sikkerhedsboks, aircondition og myggenet over sengene.
Hotellet kan prale af den vel nok dybeste pool i hele Kenya – 5 meter, hvilket betyder, det er et rigtig godt sted at lære at dykke. Solsengene er spredt ud over hele området, så du selv kan vælge, om du vil ligge på stranden, ved poolen eller under et palmetræ på den grønne græsplæne.
Nyd en afslappende massage i hotellets spa eller benyt dig af nogle af de mange vandsportsaktiviteter, so hotellet tilbyder. Det er også muligt at deltage i yoga-lektioner, ligesom der er en golfbane tæt på hotellet.
Her er 2 restauranter og to barer, som ligger spredt ud over området, så du aldrig behøver bevæge dig ret langt for at få mad og drikke.
Sea Breeze Room med halvpension | Pr. person fra: 910 kr. |
Sea Breeze Room med helpension | Pr. person fra: 1.385 kr. |
Ocean View Room med halvpension | Pr. person fra: 1.495 kr. |
Ocean View Room med helpension | Pr. person fra: 1.760 kr. |
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.