Velkommen til paradis.
Du kan næsten mærke, at pulsen falder, når du går i land på den lille ø, Chale godt to timers kørsel syd for Mombasa.
I det turkise vand omkring øen lever koraller og farverige fisk og i mangroskovene på selve øen finder du kolonier af colobusaber og et rigt fugleliv. Den kridhvide sandstrand – som du ikke deler med andre end resortets andre gæster – indbyder i den grad til afslapning og solbadning,
Livet på øen styres i høj grad af vandet. I højvande sejler man over til øen – ved lavvande foregår transporten med traktor. Ved lavvande kan du gå hele vejen rundt om øen og kigge på alt det spændende, der dukker op på stranden, og ved højvande er det oplagt at padle en tur i kajak.
Resortet har iværksat en lang række bæredygtighedstiltag og arbejder aktivt med at bevare flora og fauna både til vands og til lands. Af samme årsag er der f.eks. ikke elektricitet i løbet af dagen, hvor solen lyser op – og mange af resortets gæster er på udflugt.
Her er ialt 60 værelser – fordelt på 6 forskellige kategorier. Alle værelseskategorierne har egen veranda med udsigt enten til havet eller til naturen på øen.
Nyd godt af stedets restauranter og barer, få en god gang massage i spaen, hop i poolen eller benyt dig af de mange vandsportsaktiviteter. Ved solnedgangstid kan du smide dig i en af overvands-hængekøjerne og nyde den drink, mens du suger solens sidste stråler til dig.
Bemærk venligst, at The Sands at Chale Island er lukket i perioden 15.04.24 – 20.06.24.
Deluxe Room med halvpension | Pr. person fra: 640 kr. |
Ocean View Banda med halvpension | Pr. person fra: 880 kr. |
Opgradering fra halvpension til Eat-All-Around (giver adgang til at spise i et større udvalg af restauranter) | Pr. person fra: 420 kr. |
Opgradering fra halvpension til All Inclusive (giver adgang til at spise i et større udvalg af restauranter samt et udvalg af drikkevarer) | Pr. person fra: 700 kr. |
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.