Glæd dig til Yucatán-halvøens koloniale perler, spektakulære mayaruiner, brusende vandfald, farverige indianersamfund og vidunderlige strande.
Glæd dig til Yucatán-halvøens koloniale perler, spektakulære mayaruiner, brusende vandfald, farverige indianersamfund og vidunderlige strande.
Omfattende udflugtspakke:
Flot natur, imponerende mayaruiner og velbevarede kolonitidsbygninger fra det tidligere spanske herredømme er hvad, der bl.a. venter dig på denne rejse. Du oplever højdepunkter som Chichen Itza, ruinbyerne Uxmal og Kabah samt ruinkomplekset Palenque. Du får den maleriske natur helt under huden med besøg til smukke turkisfarvede vandfald og en sejltur i Sumidero kløften. Landet bærer stadigt stort præg af deres spændende forhistorie og du besøger derfor charmerende koloniale byer og små interessante indianersamfund, hvor du ser, hvordan efterkommerne af mayaerne har formået at bevare deres særpræg og kulturarv. Til sidst er der afslapning i badebyen Playa del Carmen med hvide sandstrande og krystalklart vand.
I dag er der afrejse fra Danmark og turen går til Cancún på Yucatán halvøen med mellemlanding undervejs. I Cancún lufthavn vil du blive mødt af en chauffør, som vil køre dig til dit hotel.
I dag kører du til Mérida, som blev grundlagt i 1542 på resterne af den tidligere maya-by Tihó. Mérida kaldes både Den Hvide By pga. de mange hvidkalkede huse og Mexicos Paris blandt de lokale, da det er den mest europæiske by på Yucatán halvøen.
Inden du når Mérida, skal du besøge ruinbyen Chichen Itza, som er på UNESCOs verdensarvsliste og er udnævnt til et af Verdens syv nye vidundere. Ruinerne har spor af to forskellige kulturepoker, en maya- og en itza-epoke. Mayaerne havde højtudviklede evner indenfor både astronomi og arkitektur, hvilket du også kan se på ruinerne. Du skal se den berømte pyramide El Castillo, som er 25 meter høj. Det er i virkeligheden mayakalenderen udformet i sten og hvert år i marts og september får man indtrykket af en ”slange” ved nord trappen, det er dog blot solens skygge. Derudover skal du se Mexicos største antikke boldbane, der måler mere end 180 x 70 m, Krigernes Tempel som er berømt for sin chac-mool figur samt observatoriet som var mayaernes astronomiske observatorium. Derudover skal du se Cenote Sagrado den hellige brønd, som blev brugt til religiøse ritualer. Det var en kilde til vand, og som tak ofrede mayaerne til regnguden Chaac. Der er fundet både menneskeknogler og værdifulde offergaver nede i brønden.
I dag skal du på heldagsudflugt til nogle af Yucatán mest berømte arkæologiske steder. Du starter i den gamle mayaruinby Uxmal, som blev grundlagt omkring år 500 og som var den mest magtfulde by i det vestlige Yucatán indtil omkring år 1200. Uxmal betyder ”tredje gang bygget” på mayasprog, men faktisk blev Uxmal bygget ovenpå i alt fem gange, hvilket er en typisk mellemamerikansk tradition. Uxmal er i meget bedre stand end andre mayasteder, fordi byen er usædvanlig godt bygget – meget blev bygget med veludhuggede sten uden brug af cement.
Her vil du opleve nogle af de smukkeste og mest imponerende mayaruiner, som ligger smukt oppe på bakkerne. Her kan nævnes Guvernør Paladset – en lang lav bygning der ligger på en 12 meter højt platform, Troldmandens Pyramide – et flot pyramide tempel, Det Firlængede Nonnekloster – det flotteste af Uxmals firlængede bygninger med omhyggeligt udhuggede facader samt en stor boldbane med inskriptioner, som oplyser, at den blev opført i 901 af Chan Chak K’ak’nal-Ahau. Hvis du er heldig, kan du se øglerne, der lever mellem ruinerne.
Herefter besøger du Kabah, som betyder ”stærk hånd” på mayasprog og som er den anden største mayaruinby i Puuc regionen efter Uxmal. Kabah er især kendt for Codz Poop Paladset med sine mange udskårne Chac masker. Chac-Mool var mayaernes regngud, og når du ser dette tørre område, vil du forstå, hvorfor han var så vigtig.
Du vender tilbage til dit hotel sidst på eftermiddagen.
Næste stop på rejsen er den billedskønne by Campeche. Du bliver hentet på dit hotel og kørt til busstationen, hvor du skal med førsteklasses bus til byen – en tur på ca. 2½ time. Ved ankomst til busstationen i Campeche bliver du hentet af en taxa og kørt til dit hotel.
Campeche blev grundlagt i 1540 af spanske conquistadorer oven på den allerede eksisterende maya-by Can Pech. Det var den vigtigste handelsby i det sydlige Mexico og derfor var der mange velhavende købmænd i byen. Det resulterede i et utal af piratangreb, som til sidst blev for meget for den spanske konge, som beordrede, at der skulle bygges en mur omkring byen for at beskytte dens indbyggere og rigdom.
Byen har stadig mange af de gamle bymure og befæstninger fra den spanske kolonitid, hvilket er en af grundene til at byen er på UNESCOs verdensarvsliste.
Du har resten af dagen på egen hånd til at gå på opdagelse i den smukke by, der vil betage dig både med sin skønhed og ikke mindst sin spændende historie. Nyd en smuk solnedgang over den Mexicanske Golf fra den hyggelige havnepromenade, hvor de lokale også ynder at gå en aftentur.
Du bliver hentet på hotellet og kørt til busstationen, hvor du igen skal med en førsteklassesbus videre mod Palenque, en bustur på ca. 6 timer. Ved ankomst til busstationen i Palenque, kan du enten gå den korte vej til dit hotel eller tage en taxa (for egen regning).
Palenque er omgivet af tropisk regnskov og er kendt for sin skønhed og fantastiske beliggenhed med udsigt over det flade Yucatán. Palenque var en af mayaernes største byer og lægger også navn til de nærliggende mayaruiner, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Gemt dybt inde i den tætte regnskov i Mexicos Chiapas-provins finder du disse smukke mayaruiner. Du skal bl.a. se nærmere på Inskriptionstemplet, som er et begravelsesmonument for kong Pacal den Store.
I dag kører du fra Palenque til San Cristóbal de las Casas. På vejen skal du besøge det 35 meter høje vandfald Misol-Há, som er kendt for sin skønhed. Dette smukke landskab befinder sig i midten af den tropiske vegetation og er dækket af mahogni og sapotetræer. Det er blevet dannet som resultat af en flods klipperands udfældning, som har formet en bred dam ved faldet, hvor der er mulighed for en dukkert.
Herefter fortsætter du til det flotte vandfald Agua Azul. Med det turkise vand, de intense farver og den konstante brise og brummen, er dette sted en af de smukkeste og uforglemmelige naturoplevelser i Mexico. Der er flere end 500 mindre og større vandfald i højderne 3 til 30 meter.
Du fortsætter herefter til San Cristóbal de las Casas, som ligger i ca. 2100 meters højde. Byen var tidligere kendt som kun “San Cristóbal”, “de las Casas” blev tilføjet til ære for Bartolomé de las Casas, en spansk præst der kæmpede for indianernes rettigheder.
Det er desværre ikke muligt med engelsktalende guide denne dag (hvilket heller ikke er nødvendigt).
I dag skal du besøge to indianerlandsbyer. San Juan Chamula bebos af 50.000 oprindelige mayaer, primært Tzotzil og Tzeltals. Det er vigtigt for mayaerne at bevare deres særpræg og kulturarv, det ses bl.a. ved at de har deres eget sprog, og byen har eget politi og egne regler.
Du skal besøge den særprægede kirke ved byens centrale plads, som absolut er et besøg værd. Kirken er et godt eksempel på sammensmeltningen af den oprindelige mayaindianske tro og den katolske tro. Indianerne beder til den Mayagud eller helgen, som er relevant for den sygdom eller det ønske, der er baggrund for deres besøg. Der er ingen bænke i kirken, så man knæler og beder på gulvet blandt de mange tændte stearinlys. Luften er tyk af røgelse og langs væggene står træfigurer af deres helgener og Johannes Døberen, som er byens skytsengel.
Både San Juan Chamula og Zinacantán er kendt for deres vævningsteknikker og hver landsby har sine egne særlige dragter med nøje udtænkte mønstre og farver. På markederne kommer indianerne i deres farvestrålende dragter for at sælge keramik og tøj lavet af uld og bomuld.
Du forlader i dag San Cristóbal de las Casas og kører til Sumidero. Her skal du på en 2 timers speedbådtur ind i den 13 km lange Sumidero kløft. Det er en utrolig flot sejltur, og hvis du er heldige kan du opleve både krokodiller, aber og gribbe.
Herefter fortsætter du til Tuxtla, hvorfra du flyver til Cancún og fortsætter til ferieparadiset Playa del Carmen med sin kilometer lange hvide sandstrand med palmer og krystal klart vand.
Det er desværre ikke muligt med engelsktalende guide denne dag (hvilket heller ikke er nødvendigt).
For en tillægspris kan du ændre din strandafslutning fra Playa del Carmen til Tulum. Du kan også vælge at opgradere dit hotel i Playa del Carmen. Se opgraderings- og tilkøbsmulighederne herunder:
Dagene er til fri disposition, hvor du kan nyde Playa del Carmen og slappe af ved den flotte hvide sandstrand. Der er mulighed for at benytte de forskellige vandsportsaktiviteter så som windsurfing og jet-skiing eller du kan snorkle/dykke ude ved øen Cozumel, hvor det verdensberømte dykkerparadis med grotter og flotte rev ligger. Der går en færge direkte fra stranden ved Playa del Carmen til Cozumel, en sejltur på ca. 30-45 minutter.
Playa del Carmens centrum er Plaza Mayor, som ligger ud til stranden og lige ved færgen til dykkerparadiset Isla Cozumel. Fra Plaza Mayor løber byens hovedstrøg Avenida 5, hvor der findes et hav af butikker, restauranter og barer. Om aftenen bliver strandene lavet om til barer og der er som regel live musik i form af reggae eller calypso. Man kan næsten ikke forestille sig en bedre måde at starte aftenen på, end at sidde og nyde en kold Corona og god musik med udsigt til det Caribiske Hav.
Det er i dag blevet tid til at sige farvel til Mexico. Du vil blive kørt til Cancún lufthavn, hvor hjemrejsen starter.
Ankomst i Danmark efter en spændende rejse.
|
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.