TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Rejser til Mexico

Mexico har alle ingredienser til den perfekte rejse.

Her kan du opleve spændende byer, fantastiske ruiner, vidunderlig natur og kridhvide sandstrande. En rejse til Mexico er garant for spændende oplevelser med mulighed for at slappe helt af på smukke strande.

Se alle vores rejser til Mexico herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.

Mexico
Mexico

Rejser til Mexico

Mexico har alle ingredienser til den perfekte rejse.

Her kan du opleve spændende byer, fantastiske ruiner, vidunderlig natur og kridhvide sandstrande. En rejse til Mexico er garant for spændende oplevelser med mulighed for at slappe helt af på smukke strande.

Se alle vores rejser til Mexico herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsespecialister på 89 93 43 89.

Hvorfor skal du rejse til Mexico?

Mexico er hjemsted for én af verdens største byer, historiske skatte fra landets oprindelige befolkninger, bl.a. Mayaerne og Aztekerne, og billedskønne strande, som er lige til at miste pusten af. Her har du mulighed for at opleve farverig og pulserende kultur, ældgammel historie, smuk natur og den lækreste mad i én skøn forening .

Vælg en rejse til Mexico og få en oplevelse for livet, uanset om du er til kultur, historie eller fantastiske naturoplevelser og legendariske badestrande.

Hvad kan du opleve på vores rundrejser?

Mexico er i høj grad formet af sin historiske baggrund med bl.a. Mayaernes og Aztekernes storhedstid og kultur. Historien gennemsyrer en stor del af Mexicos største attraktioner og oplevelser.

Derudover byder Mexico på en helt igennem fantastisk og alsidig natur og lækre badestrande.

Mexico City

Mexico City er blandt verdens største byer, hvis ikke den største.

Byen er bygget oven på ruinerne af Aztekernes gamle hovedstad, Tenochtitlán, og den følelse får man også, når man besøger hovedstaden. I Mexico City ligger Azteker-ruiner side om side med metropolens skyskrabere, og du får derved både oplevelsen af storby og landets historiske baggrund.

Mexico City er en smeltedigel af oplevelser, og det kan være svært at vælge mellem de mange seværdigheder.

Fra den centrale plads, Zócaloen, har du adgang til tre af byens største attraktioner:

  • Nationalpaladset (Palacia Nacional)
  • Den berømte katedral, Metropolitana, som er én af verdens største og ældste katedraler
  • Templo Mayor, som er ruinerne fra aztekernes tidligere hovedstad Tenochtitlan

Derudover har Mexico et pulserende natteliv med masser af muligheder for at danse, høre musik og spise lækkert mad, om du så er til Street Food eller gourmetmad.

Yucatán-halvøen

På Yucatan-halvøen, der ligger i det sydøstlige Mexico mellem den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav, finder du skønne strande og utallige muligheder for at tage på eventyr, om det så betyder badeferie eller besøg til nogle af de gamle, ikoniske seværdigheder

Chichen Itza

I den nordige del af Yucatán-halvøen finder du Chichen Itza. Ruinbyen er en af de største seværdigheder i Mexico, hvis ikke den største. Chichen Itza er på UNESCOs Verdensarvsliste, og når du besøger byen, kommer du til at forstå hvorfor. Det arkæologiske område vidner om det imponerende samfund, som Mayaerne var i stand til at bygge for 1500 år siden.

Ved Chichen Itza, kan du se den berømte 25-meter høje pyramide El Castillo. El Castillo blev i 2007 udnævnt til én af verdens syv nye vidundere, og er bestemt et besøg værd.

Valladolid

Kolonitidsbyen Valladolid er kendt for sin smukke arkitektur og afslappende atmosfære, og byen giver dig mulighed for at dykke ned i den traditionelle mexicanske kultur og historie.

Byen blev grundlagt i 1543 af spanske opdagelsesrejsende og er opkaldt efter den spanske by Valladolid.

Her kan du blandt andet udforske den smukke Catedral de San Gervasio, eller du kan prøve nogle af områdets kulinariske specialiteter.

Playa del Carmen

Playa del Carmen er blandt Mexicos mest populære badeferiedestinationer.

Oprindeligt var Playa del Carmen en fiskerby, men byen er i dag mest kendt for sin smukke strand med krystalklart vand, der tiltrækker rejsende fra hele verden.

Den lækre strand indbyder til både afslapning og badning men også til et væld af vandsportsaktiviteter som f.eks. stand up paddleboarding, windsurfing og jetski. Ud for Playa del Carmen ligger øen Cozumel, som byder på undervandsoplevelser i verdensklasse for dykkere og snorklere.

I byens centrum ligger det livlige strøg, Avenida 5, med et stort udvalg af butikker, restauranter og cafeer.

Isla Holbox

Ud for Yucatán-halvøens nordkyst ligger paradisøen Isla Holbox med hvide badestrande, laguner og krystalklart hav.

Her kan du både slappe af med en tropisk badeferie på øen og udforske den rige natur og dyreliv i det omkringliggende område, hvor du blandt andet kan opleve krokodiller, tropiske fugle og lysende mikroorganismer i havet ved nymåne.

Tulum

En anden populær badeferiedestination på Yucatan-halvøen er Tulum.

Tulum er mindre end Playa del Carmen og har en mere rolig og boheme-agtig stemning. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at cykler er et foretrukket transportmiddel – et særligt kendetegn for Tulum.

Foruden lækker sandstrand, azurblåt vand og gode snorklemuligheder, byder Tulum også på interessante seværdigheder. Du kan f.eks. tage ud og besøge Tulum-ruinerne, der var centrum for handel mellem det 13. og 15. århundrede, og det UNESCO-beskyttede Sian Ka’an-reservat, der byder på et unikt plante- og dyreliv med bl.a. 300 forskellige fuglearter.

Andre højdepunkter i Mexico

Mexico mangler som sagt ikke fantastiske seværdigheder. Foruden ovenstående, kan du også opleve:

  • San Cristóbal de las Casas, en af de smukkeste og mest charmerende koloniale byer i Mexico, beliggende i 2100 meters højde
  • Agua Azul vandfaldet, der med sine mere end 500 store og små vandfald er en af mest uforglemmelige naturoplevelser i Mexico
  • Palenque-ruinerne, en af Mayaernes største byer, der i dag er omgivet af tropisk regnskov og kendt for sin ubeskrivelige skønhed.

Kombiner Mexico og Guatemala

To af vores rejser kombinerer Mexico med en rejse til Guatemala. Guatemala grænser op til Mexico og en tur til Guatemala er derfor et oplagt valg.

De to rejser tager dig bl.a. med til

  • Tikal Nationalpark, der var en af de mest magtfulde kongeriger i Mayatiden og i dag et af de største arkæologiske mayaområder i Guatemala
  • Byen Panajachel, der er omkranset af vulkaner og mayalandsbyer og beliggende ved en af verdens smukkeste søer, Atitlán
  • Antigua, den tidligere hovedstad, som er en hyggelig by med brostensbelagte gader og farverige koloniale bygninger

Du besøger ovenstående seværdigheder på begge Guatemala-kombinationer.

Oftest stillede spørgsmål om at rejse til Mexico

Der kan opstå mange spørgsmål når du skal til Mexico for første gang. Vi besvarer herunder nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Hvornår er det bedst at rejse til Mexico?

De fleste foretrækker at rejse til Mexico i tørsæsonen, men Mexico er en fantastisk rejsedestination året rundt. Uanset om du rejser i tør- eller regnsæsonen, kan de se frem til uforglemmelige oplevelser.

  • Tørsæsonen ligger fra november til april
  • Regnsæsonen ligger fra maj til oktober.

Læs mere om, hvad du kan opleve i de forskellige sæsoner i vores blogindlæg om Mexicos klima og bedste rejsetid.

Skal man have visum for at rejse til Mexico?

Nej. Som dansk statsborger skal du sandsynligvis ikke have visum for at rejse til Mexico.

Du kan få mere information om pas og visum på vores praktisk info-side, og derudover anbefaler vi dig, at du holder dig opdateret omkring visum på udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvilke vaccinationer skal jeg have?

Vi ved rigtig meget om Mexico, men vi er ikke læger. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din læge eller en vaccinationsklinik for information og vejledning omkring vaccinationer til Mexico.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet land, hvor der findes gul feber. Nogle lande har krav om bevis for gul feber-vaccination ved indrejse. Hav derfor altid dit vaccinationsbevis med dig i håndbagagen, når du rejser.

TIP: Med TourCompass kan du få 10 % i rabat på vaccinationer ved udvalgte klinikker. Se mere på vores praktisk info-side.

Hvad giver man i drikkepenge i Mexico?

Det er kutyme at give drikkepenge i hele Latinamerika, men det er op til dig, hvor meget du ønsker at give.

Nedenfor kan du se en vejledende guide til, hvor meget du kan give i drikkepenge:

  • Restauranter og barer: 10-15 % af regningen
  • Guider: 80-100 pesos pr. person pr. udflugt
  • Chauffører: 60-80 pesos pr. person pr. udflugt
  • Stuepige: 10 pesos pr. værelse pr. nat
  • Piccoloer: 5 pesos pr. kuffert

Vil du vide mere om vores rejser?

Vil du vide mere om de enkelte rejser, så tryk på ”læs mere” på rejsen længere oppe på siden.

Under den enkelte rejse får du mere information om

  • Rejsens højdepunkter
  • Aktuelle priser afhængig af dato
  • Hvad er inkluderet i prisen
  • Dagsprogram for alle dage

Du kan desuden læse mere om Mexico på siden Praktisk information om Mexico.

Hvis du har spørgsmål, så tag kontakt til vores rejsekonsulenter. De sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om Mexico, bestilling af rejsen eller noget helt.

Vi ser frem til at hjælpe dig på dit livs rejse.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Hvordan gør du?
Sådan bestiller du på TourCompass

Find din drømmerejse

På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.

Har du spørgsmål og ønsker?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.

Indhent et uforpligtende tilbud

Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.

GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS?
Derfor bliver vi valgt

Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.

Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed. 

Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.

Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.