Hotel Majestic har en fantastisk beliggenhed på Zócalo pladsen, som er byens centrale plads, lige midt i det historiske centrum. Den store plads er omgivet af smukke og berømte kolonitidsbygninger som Nationalpaladset, Templo Mayor og Mexicos katedral.
Hotellet er også en historisk kolonitidsbygning med mange smukke detaljer, som buer i loftet og farverige kakler i gulve og med et hyggeligt atrium i midten af bygningen.
Der er i alt 84 værelser fordelt på 7 etager. Det er et ældre hotel og værelserne er meget simpelt indrettede, men er alle med eget badeværelse, tv og telefon. I receptionen kan du opbevare dine værdier i en værdiboks. Hotellet har wi-fi i fællesområderne.
På hotellets øverste etage ligger restauranten, hvor du kan nyde din inkluderede morgenmad. Du har både mulighed for at spise inde og ude på tagterrassen, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen og den livlige plads.
Dette hotel er valgt pga. sin kolonitidscharme og ikke mindst den unikke beliggenhed i hjertet af Mexico City. Hvis du ønsker et værelse med mere komfort, anbefaler vi at du opgraderer til Hotel Histórico Central.
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.