TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideRia Lagartos og Ek Balam ruinerne

Ria Lagartos og Ek Balam ruinerne


Hvis du er til store naturoplevelser og historiske vidundere, er denne tur lige noget for dig.

Du bliver hentet på dit hotel om morgenen, hvorefter turen først går til den lille fiskerlandsby Rio Lagartos, ca. 100 km nord for Valladolid. Her starter du dit natureventyr med en 2 timers bådtur i biosfærereservatet med næsten samme navn: Ria Lagartos. Her kan du glæde dig til at opleve et væld af eksotiske fugle, bl.a. den smukke lyserøde flamingo, når du begiver dig ud i mangrovekanalerne for at udforske den omfattende naturlige mangfoldighed. Flamingoerne kan opleves hele året, men i perioden fra april til august er der særligt mange, da de samles her for at yngle. Måske du også er heldig at spotte en krokodille, der ligger på lur i vandkanten.

På vej tilbage har du mulighed for at prøve et traditionelt maya-bad, som er en gammel hudplejetradition, hvor naturligt hvidt ler og salt smøres på kroppen. Det siges, at det blødgør og forynger din hud. Der gøres et kort stop ved en strand, hvor du kan svømme og vaske leret af igen.

Herefter kører du ud til de flotte lyserøde menneskeskabte søer, Las Coloradas, hvor du kan tage nogle smukke billeder. Den røde farve i vandet skyldes en høj koncentration af salt og mikroorganismer som rødalger og plankton.

Efter frokost (som er inkluderet) bliver der sat kurs mod dagens sidste stop, nemlig ved mayaruinerne Ek Balam.
Ek Balam betyder ”sort jaguar” på mayasproget og er et af de vigtigste arkæologiske steder på Yucatán. Her kan du bl.a. opleve den massive Akropolis-pyramide, en unik arkitektur og et kongeligt gravkammer, som giver et fascinerende indblik i Maya-civilisationen.

Efter en dag fyldt med spændende oplevelser, går turen tilbage til dit hotel.

Varighed: Ca.10-11 timer

Turen inkluderer: Transport, frokost, guide og entréer

Husk at medbringe: Badetøj og håndklæde, hvis du ønsker at deltage i det traditionelle maya-bad, og evt. en kikkert.

OBS: Flamingoerne er i dette område hele året, men der er flest fra april til august. Da flamingoer lever frit, er der ikke garanti for at se dem.

Pris:
Pr. person fra:  1.750 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14