Tanjung Rhu Resort byder på en uforglemmelig oplevelse ved en af Langkawis smukkeste strande af samme navn. Tanjung Rhu-stranden strækker sig over 2,5 kilometer med blødt, hvidt sand og er indrammet af svajende kokospalmer og dramatiske kalkstensøer i horisonten.
Resortet er omgivet af tropisk natur og ligger direkte ud til det rolige Andamanerhav, hvilket skaber en idyllisk base for en afslappende og eventyrlig rejse.
Resortets suiter er rummelige og indrettet med sans for detaljer. De store vinduer inviterer dagslyset ind og giver samtidig en fantastisk udsigt over den omkringliggende natur. Du bor som standard i Damai Suite, hvor du finder en king-size seng, et separat opholdsområde og et luksuriøst badeværelse med badekar og regnbruser. Derudover er suiterne udstyret med moderne faciliteter som aircondition, Wi-Fi, minibar, værdiboks, fladskærms-TV samt te- og kaffestation, hvilket sikrer en bekvem base.
Resortet tilbyder en række faciliteter, der indbyder til afslapning og fornøjelse. Du kan slappe af ved en af de to swimmingpools eller forkæle dig selv med en behandling i resortets spa, hvor velvære og ro er i centrum. For de aktive gæster er der mulighed for fitness, yoya og tennis samt vandsportsaktiviteter som kajaksejlads og stand up paddleboarding.
Madoplevelserne er i højsædet på Tanjung Rhu Resort. Med flere restauranter på stedet kan du nyde alt fra internationale retter til lokale malaysiske specialiteter. Særligt restauranten Sands byder på en unik atmosfære med udsigt over havet, hvor du kan afslutte dagen med en middag under stjernerne.
Resortets beliggenhed gør det desuden let at udforske Langkawis mange oplevelser. Tag f.eks. en taxa til den ikoniske Sky Bridge eller oplev det lokale marked i Kuah Town, som alt sammen kan nås på 30 minutter. Uanset om du søger ro eller eventyr, er Tanjung Rhu Resort et fremragende udgangspunkt for dit ophold på Langkawi.
Damai Suite | Pr. person fra: 150 kr. |
Cahaya Suite | Pr. person fra: 200 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.