Strawberry Park Resort er et roligt og idyllisk resort beliggende i højlandets frodige natur med en fænomenal udsigt over grønne bjergskråninger og smukke teplantager, som kendetegner Cameron Highlands. Det ligger majestætisk på toppen af et bjerg på en 7 hektar stor grund mellem byerne Tanah Rata og Brinchang, og er et oplagt udgangspunkt for at udforske området og dets mange oplevelser.
Resortets ydre er i britisk kolonitidsstil med hvide facader, sorte sprossede vinduer og fine balkoner pyntet med smukke blomster fra området.
Værelserne er store (min. 44,6 m2) og indrettet med trægulve og mahognimøbler, som tilføjer en naturlig varme, mens friske orkideer giver lidt farve til de hvide, sorte og grå nuancer. Værelsernes store vinduer inviterer naturen indenfor og åbner op til en skøn udsigt over de grønne omgivelser. Indenfor finder du alt, hvad du behøver for at føle dig hjemme, fra bløde senge til et dejligt opholdsområde med sofa, bord og tv. Yderlige faciliteter inkluderer wi-fi, te- og kaffefaciliteter, gratis mineralvand på flaske og værdiboks, mens badeværelserne byder på bruser, hårtørrer og essentielle toiletartikler.
Resortet tilbyder en bred vifte af faciliteter: nyd en afslappende behandling i deres spaafdeling og tag en svømmetur i den opvarmet indendørs pool. Eller hvad med en omgang tennis på den private tennisbane?
Med flere restauranter kan du også se frem til en kulinarisk rejse, der byder på både lokale og internationale retter – alt sammen serveret i stemningsfulde omgivelser.
Strawberry Park Resort giver dig en skøn base midt i naturen og danner rammen om et mindeværdigt ophold i Cameron Highlands.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.