Cameron Highlands Resort ligger midt i Camerons frodige bjerglandskab og inviterer dig til at opleve en verden af elegance og afslapning. Resortet er omgivet af smukke teplantager og skovklædte bakker, hvilket skaber den perfekte ramme for et eventyrligt ophold.
Resortets 56 værelser er smagfuldt indrettet og udstråler klassisk charme med fine detaljer og træmøbler inspireret af kolonitiden, hvor nogle er beklædt med Jim Thompsons smukke silkestoffer. Værelserne byder på en fantastisk udsigt gennem store franske døre, der samtidig lader dagslyset strømme ind. Hvert værelse er udstyret med moderne bekvemmeligheder herunder Wi-Fi, fladskærms-TV, minibar, te- og kaffefaciliteter samt ventilator. Badeværelserne byder på badekar og bruser samt hårtørrer, tøfler, badekåbe og toiletartikler.
På Cameron Highlands Resort kan du benytte en række faciliteter, der er designet til at forkæle dine sanser: Slap af med en signaturbehandling i Spa Village, eller nyd en eftermiddagste i resortets stemningsfulde lounge. Derudover tilbyder hotellet en hyggelig bar og en fremragende restaurant, hvor du kan smage på alt fra lokale specialiteter til internationale retter, tilberedt med friske ingredienser.
Uanset om du søger eventyr eller afslapning, sætter Cameron Highlands Resort rammen for en uforglemmelig rejse.
Deluxe Room | Pr. person fra: 435 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.