TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideGuidet gåtur i Kuala Lumpurs kulturelle hjerte

Guidet gåtur i Kuala Lumpurs kulturelle hjerte


Tag med på en spændende rejse gennem Kuala Lumpur.

Du skal selv finde hen til turens startsted som er i lobbyen på Hotel ParkRoyal Collection, hvor din guide står klar. Herfra tager I sammen til Medan Pasar, også kendt som Market Square, som er et historisk område i hjertet af Kuala Lumpur, der emmer af byens tidligere handelsånd i det tidlige 20. århundrede. Medan Pasar er også kendt for sit ikoniske grønne klokketårn, der blev opført i 1937 til minde om Kong George 6.s kroning. Medan Pasar er omgivet af farverige bygninger med smukke art deco-facader, som vidner om byens koloniale fortid, og du vil også opleve det sidste tilbageværende treetagers købmandshus fra kolonitiden.

Herfra går du videre til Central Market, som blev opført i 1888 som et våd-marked under britisk kolonistyre. Bygningen har en smuk art deco-arkitektur og spiller i dag en væsentlig rolle inden for kunst, kultur og shopping. Inde i Central Market finder du et bredt udvalg af boder, der sælger alt fra håndværk, tekstiler, smykker og kunst til lækre lokale retter, som afspejler Malaysias rige kulturelle mangfoldighed. Der afholdes også regelmæssigt kulturelle forestillinger og workshops.

Ikke langt herfra ligger Sze Ya-templet gemt i en smal gyde. Sze Ya er det ældste taoistiske tempel i Kuala Lumpur opført i 1864 af Yap Ah Loy, en af byens grundlæggere. Templet er bygget i traditionel kinesisk arkitektur og kendt for sine farverige udsmykninger, smukt udskårne træpaneler og røde lanterner. Templet er dedikeret til de taoistiske guder Sin Sze Ya og Si Sze Ya, som menes at beskyttes byens kinesiske samfund.

Herfra leder turen videre til Kuala Lumpurs ældste hindutempel, Sri Maha Mariamman, grundlagt i 1873. Templet ligger i hjertet af China Town og er kendt for sin imponerende arkitektur og rige udsmykning. Den mest iøjnefaldende del af templet er dens farverige gopuram (indgangsport), der rejser sig højt med detaljerede skulpturer af hinduistiske guider og gudinder.

Herfra hopper du ombord på et skytrain og kører mod Little India, også kendt som Brickfields, mens du nyder den smukke udsigt over Kuala Lumpur. Udforsk den livlige hovedgade, Jalan Tun Sambanthan, der er kendt for sine farverige butikker, autentiske restauranter og duften af krydderier. Du besøger det buddhistiske tempel, Maha Vihara, hvor Buddhas fødsel, oplysning og død fejres med stor glæde.

Afslut dagen med en unik oplevelse på en “betal-hvad-du-vil”-restaurant tæt på templet, hvor du kan forkæle dig selv med lækre vegetariske retter.

Turen slutter på restauranten, og du skal herefter selv finde tilbage til dit hotel.

Varighed: ca. 3,5 time

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  360 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14