Besøg i Mari Mari Cultural Village
Tag med på en kulturel rejse til det spændende landsbymuseum, Mari Mari Cultural Village, der ligger en kort køretur fra hverdagslivet i Kota Kinabalu.
Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hotel og kørt til Mari Mari Cultural Village, hvor du ved ankomst tages med på en rejse tilbage i tiden til det traditionelle Borneo. Her bevæger du dig gennem landsbyen og besøger de mange traditionelle langhuse, der hver især repræsenterer en af byens fem forskellige stammer.
Hver stamme udgør en vigtig del af Sabahs kulturelle historie. Fra de dygtige bønder og handlende hos Dusun- og Rungus-stammen til de opfindsomme jægere og fiskere hos Lundayeh-folket. Ej at forglemme de eventyrlystne cowboys og havsigøjnere hos Bajau-stammen samt den legendariske krigerstamme Murut. Du introduceres til dem alle og inviteres til at opleve deres unikke traditioner og skikke.
Fordyb dig i aktiviteter som fremstilling af blæserør, den ældgamle kunst at lave ild, og de symbolske udtryk gennem traditionel tatoveringskunst. Hver oplevelse bringer dig tættere på den simple livsstil, der har formet Sabahs kultur gennem generationer.
Afslutningsvis får du serveret en traditionel frokost og oplever, når stammerne udfolder sig i traditionelle danseformer.
Efter en dag fyldt med spændende historier og nye færdigheder, vil du have en dybere forståelse for den kulturelle smeltedigel, der definerer Sabah-provinsen. Med det i bagagen køres du tilbage til dit hotel, hvor du har resten af dagen til fri disposition.
Varighed: ca. 4 timer
Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.
Pr. person fra: 1.030 kr. |