Bådtur ved Kilim Karst Geoforest Park
Tag med på en afslappende sejltur i det imponerende naturreservat Kilim Karst Geoforest Park. Parken er en del af UNESCO Global Geopark og er kendt for sit spektakulære landskab, der kombinerer dramatiske kalkstensformationer, tætte mangroveskove og et rigt dyreliv. Ombord vil en naturguide dele spændende viden om reservatets historie og unikke økosystem, hvilket gør turen både afslappende og lærerig.
Undervejs kan du nyde den betagende udsigt, mens du sejler ad hovedfloden, Kilim River, og oplever majestætiske ørne og glenter svæve frit over dig i deres naturlige omgivelser. Der er også rig mulighed for at tage fantastiske billeder. Hvis tidevandet tillader det, sejler du ind på mindre bifloder og ind i mangroveskovene, hvor du kommer helt tæt på parkens enestående plante- og dyreliv med bl.a. fisk, krabber, aber og forskellige fuglearter. Måske bliver det også muligt med et stop ved en strand, hvor du kan tage en forfriskende dukkert.
Turen rundes af med frokost på en flydende restaurant, hvor du kan nyde de smukke omgivelser.
Transfer fra og til hotel er inkluderet i prisen.
Varighed: ca. 3,5 time
Denne tur kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.
Pr. person fra: 465 kr. |