TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideAftensejltur på Santubong-floden

Aftensejltur på Santubong-floden


Forbered dig på en uforglemmelig oplevelse blandt Borneos fascinerende dyreliv på en sejltur i de tidlige aftentimer ad Santubong-flodens fredsommelige veje. 

Hen ad eftermiddagen hentes du ved dit hotel og køres ca. 30 min mod nord til molen ved Sarawak Boat Club, hvor aftenens storslåede sejltur venter. Ved ankomst går du ombord på båden og sejler gennem mangroveomkransede floder og udmundinger, mens du kan læne dig tilbage og nyde lette forfriskninger, mens naturen folder sig ud for øjnene af dig. 

Undervejs kan du være heldig at spotte det unikke dyreliv, herunder de karakteristiske næseaber, som trives i mangroverne ved vandkanten. Santubong-floden er også kendt for at være hjemsted for de sjældne Irrawaddy-delfiner, som ofte ses bryde overfladen i de rolige vande 

Når mørket falder på, vil din bådfører søge efter ildfluer og krokodiller. Nogle gange ses krokodillerne hvile sig på de mudrede flodbredder, og deres øjne kan skimtes i lyset fra lommelygten, der fejer hen over vandet. Samtidig forvandles omgivelserne til et enestående lysshow, når hundredvis af ildfluer samler sig og oplyser mangrovetræerne med deres glimtende lys – et fuldstændigt magisk syn.  

Efter en fortryllende tur langs floden returnerer du til molen, hvorefter du bliver kørt tilbage til dit hotel i Kuching med minderne om en aften fyldt med Borneos magiske natur.  

Varighed: ca. 3,5 timer 

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster. 

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen. 

Pris:
Pr. person fra:  425 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14