Lige ved siden af Antsokay Botaniske Have – godt 15 minutters kørsel fra Toliara – finder du det charmerende hotel, Auberge de la Table.
Her er ni individuelle bungalower, som alle er bygget i sten og med stråtag. Bungalowerne er hyggeligt indrettet og holdt i naturlige farver. Der er myggenet over sengene, værdiboks og en vifte. Der er ikke aircondition, men pga. konstruktionen af træ og stråtag, er der næsten altid en behagelig temperatur i bungalowerne.
Der er en lille terrasse foran hver bungalow og gratis Wi-Fi.
Hotellet byder på et lille poolområde med liggestole og her er også en indbydende bar samt restaurant med både indendørs og udendørs borde.
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.