Artisan er et af de mest populære hoteller i Ambositra. Restauranten, som både har inden- og udendørs siddepladser er et yndet stop for rejsende på RN7 hovedvejen, der går hele vejen gennem det centrale og sydlige Madagaskar.
De mange besøgende i restauranten lokker forskellige lokale udøvende kunstnere til, så gårdhaven på Artisan er et rigtig godt sted at stifte bekendtskab med traditionel madagaskisk musik og dans.
De 22 værelser er alle indrettet i traditonel madagaskisk stil – altså meget enkelt, med trægulv og træmøbler – og ikke så meget andet. Her er pænt og rent, men du skal ikke forvente ret meget andet, end en seng at sove i, god mad og forhåbentlig fin underholdning.
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.