Forude eventyr og afslapning. Først venter 5 dages klassisk Kenya-safari med de største højdepunkter, inden turen går videre med tog til badeferie ved Mombasa med udsigt til Det Indiske Ocean.
Forude eventyr og afslapning. Først venter 5 dages klassisk Kenya-safari med de største højdepunkter, inden turen går videre med tog til badeferie ved Mombasa med udsigt til Det Indiske Ocean.
På denne rejse venter dig både eventyr og afslapning. Du skal på safari i en af Kenyas mindste nationalparker, Amboseli, hvor du har en smuk udsigt til Kilimanjaro med sne på toppen. Parken er især kendt for sine store elefantflokke.
I Nairobi er der mulighed for at sætte dit eget præg på rejsen, inden turen går videre til de fantastiske landskaber ved Great Rift Valley og søen Lake Naivasha – kendt for sine flodheste og sit varierede fugleliv.
I den verdensberømte nationalpark Masai Mara har du mulighed for at komme tæt på The Big 5 og alverdens byttedyr. Der er også mulighed for at besøge de høje, rødklædte masaier i deres landsbyer.
Efter dette eventyr er det tid til afslapning i Mombasa, hvor du kan nyde de kridhvide sandstrande og tage en dukkert i det azurblå hav. Du kan også tage på opdagelse i Mombasa by og slentre gennem de snævre gader, mærke duften af krydderier og få indblik i den spændende kultur og historie.
I dag er der afrejse, og turen går med fly til Kenya med mellemlanding(er) undervejs.
Ved ankomsten til Kenya bliver du modtaget i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner og kørt til dit hotel.
Hvis du ankommer allerede om morgenen, kan du vælge at tilkøbe en af vores udflugter, så du allerede i dag kan komme i gang med oplevelserne.
Det kan naturligvis også være, du bare vil slappe at på hotellet, hvor der selvfølgelig er pool.
Fra morgenstunden er der afgang mod en af Kenyas mindste nationalparker, Amboseli, hvor du spiser frokost ved ankomsten. I eftermiddag venter turens første game drive – måske får du allerede her et glimt af Kilimanjaro.
Amboseli Nationalpark er en af Kenyas mindste, men til gengæld venter her store oplevelser. Parken er især kendt for sine store flokke af elefanter, hvoraf mange har nogle kæmpe stødtænder. Synet af elefanterne med Kilimanjaro i baggrunden er et af de mest ikoniske billeder fra Afrika. Den sparsomme bevoksning i Amboseli gør det lettere at finde de vilde dyr. Er du fugleinteresseret, bliver du ikke skuffet i Amboseli, da dele af parken næsten året rundt henligger som sumpområder. Du har madpakken med i dag, så hele dagen er til rådighed i parken.
Sig god morgen til udsigten mod Kilimanjaro. Efter morgenmaden kører du tilbage mod Nairobi, hvor der gøres et frokoststop, inden rejsen fortsætter via det bakkede landskab omkring Great Rift Valley til Lake Naivasha.
Undervejs gør du et stop ved et udsigtspunkt, hvorfra der (i klart vejr!) er en fænomenal udsigt over den spektakulære, Great Rift Valley, som går hele vejen gennem det afrikanske kontinent fra Mellemøsten til Mozambique.
Du ankommer til Lake Naivasha ud på eftermiddagen, og resten af dagen kan bruges på at nyde lodgen og den rolige natur ved søen.
Ferskvandssøen Lake Naivasha ligger på det højeste punkt af Great Rift Valley på 1890 meter over havet. En sejltur på søen er et af de store højdepunkter – og det er netop sådan, du starter din morgen. Området er kendt for flodheste, giraffer, vandbukke, fløjlsaber og et rigt og varieret fugleliv med både standfugle og trækfugle.
Over middag går turen mod Masai Mara. Det er en lang køretur, men den giver dig et rigtig godt indblik i, hvordan livet leves på landet i Kenya. Læn dig godt tilbage i sædet, og nyd landskaberne og landsbyerne, som suser forbi vinduerne. Glem ikke, at der både er wi-fi og strøm i bilen, så der er mulighed for at dele feriebilleder med dem derhjemme.
Du kører først forbi den gamle vulkan Longnot. Herfra drejer du mod vest og ind i masailand. Langs vejen ser du masser af mænd i den festlige røde dragt. Masaierne har ingen tradition for at dyrke jorden, men de har kvæg, som græsser mellem giraffer, zebraer og andre af savannens planteædere.
Lidt afhængigt af tiden og trafikken gøres et kort stop i Narok, som er masaiernes hovedstad. Efterhånden udskiftes landsbyerne uden for vinduerne med stadig flere vilde dyr, og du ved, at Masai Mara er lige om hjørnet.
Der er mulighed for at besøge en masailandsby på turen. Dette skal du aftale med guiden. Det koster 25 USD pr. person (ikke inkluderet i rejsens pris) og betales direkte til masaierne.
Hele dagen i dag er afsat til game drive i Masai Mara vildtreservat. Ofte får man en madpakke med, som man spiser undervejs, så tiden udnyttes bedst muligt. Det er umuligt at sige, hvad man ser på en game drive, men vi tør næsten godt garantere store flokke af elefanter, gnuer, zebraer, flodheste, gazeller og bøfler. Og med byttedyr følger deres jægere; løver, hyæner, geparder og leoparder. Husk også at holde øje med de mindre dyr; her er et rigt fugleliv og farverige firben, som gemmer sig i buskene.
De næste dage kommer du tæt på et væld af dyr, som du oplever fra den beskyttende Land Cruiser.
Fra juli til oktober kan man opleve den 1.200 km lange vandring af over en million gnuer sammen med et par hundredetusinde zebraer plus en masse Thomsongazeller. Det er under denne vandring, at en del dyr bliver ofre for de enorme nilkrokodiller, når de må krydse Marafloden.
Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade Masai Maras vilde natur og sætte kursen mod Nairobi. Vel fremme i hovedstaden hopper du på toget mod Mombasa – en perfekt begyndelse på en afslappende badeferie.
Selve togrejsen er også en oplevelse. Toget er mageligt og fra vinduerne kan du – når du kører gennem Kenyas største nationalpark, Tsavo – nemt være heldig at se både elefanter og giraffer.
Ved ankomsten til Mombasa bliver du hentet på stationen og kørt til dit hotel i badebyen Diani Beach syd for Mombasa.
Dagene i Mombasa er til fri disposition.
Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter.
Flyet lander i Danmark sidst på formiddagen.
|
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.