Holiday Inn Express Osaka City Centre – Midosuji er et moderne hotel med en strategisk beliggenhed i hjertet af Osaka. Hotellet ligger langs Midosuji Boulevard, kendt som Osakas hovedfærdselsåre, hvilket gør det let at nå nogle af byens mest populære attraktioner. Fra hotellet er der nem adgang til 7-Eleven, Lawson og FamilyMart samt offentlig transport, herunder metrostationer og busser, hvilket gør det let at komme rundt i byen.
Hotellet har 304 værelser fordelt på 21 etager med en fin udsigt over byen. De er alle indbydende indrettet i rolige, lyse farver og udstyret med moderne faciliteter, der sikrer et behageligt ophold. Alle værelser har gratis Wi-Fi adgang, aircondition, værdiboks, minikøleskab, elkedel til te og kaffe samt fladskærms-tv med adgang til forskellige streamingtjenester. Sengen er behagelig, og der tilbydes både bløde og faste puder for at imødekomme dine personlige præferencer for en god nats søvn. Badeværelserne er ligeledes moderne og udstyret med regnbruser, toiletartikler og hårtørrer.
Hotellet tilbyder morgenmadsbuffet med et udvalg af både japanske og vestlige retter. Der tilbydes også ”Grab & Go”, så du kan nyde et lækkert morgenmåltid, selvom du er på farten.
Yderligere faciliteter inkluderer et fitnessrum med løbebånd, motionscykler mm.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.