TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideSanak Retreat Bali

Sanak Retreat Bali

Munduk, Bali

Sanak Retreat Bali er en skøn fredfyldt oase, der ligger i de smukkeste omgivelser med en malerisk udsigt over bjergene og de græsgrønne rismarker i Munduk.

Sanak Retreat Bali består af 11 rummelige og rustikke bungalows bygget i teaktræ og andre naturlige materialer i harmoni med omgivelserne. De er desuden enkelt indrettet og dekoreret med fint indonesisk kunsthåndværk. Alle bungalows har wi-fi, minibar, værdiboks, loftsventilator samt badeværelse med hårtørrer og toiletartikler. Om morgenen når du vågner, kan du sætte dig ud på verandaen og blot nyde stilheden og den enestående udsigt over rismarkerne og de mystiske bjerge.

Efter en vandretur i området frister hotellets lækre poolområde med infinity-pool, liggestole og traditionelle balinesiske parasoler måske? Tag en svømmetur eller hæng på kanten af poolen og beundre udsigten over det frodige landskab.

Hotellet er dybt engageret i bæredygtighed, uddannelse og i lokalsamfundet. Hele 80% af de ansatte stammer fra den lokale landsby, mens resten kommer fra andre landsbyer i nærområdet. Der arbejdes også tæt sammen med de lokale bønder og den lokale skole i forbindelse med uddannelse og læring, da hotellets filosofi er at alle skal have gavn af stedet.

Retterne på Sanak Kitchen består af økologiske grøntsager fra egen køkkenhave samt frugter og krydderier fra omegnen. Råvarerne leveres fra lokale producenter og menuen består af balinesiske og javanesiske retter med afstikkere til andre asiatiske og europæiske lande. Efter et lækkert måltid kan du gå et smut i Sanak Bar, hvor der rystes cocktails lavet på lokale frugter.

Forkæl også dig selv med tur i Sanak Heal Spa, hvor der tilbydes massage, body scrub eller blomsterbad.

Andre faciliteter omfatter yoga- og meditationsområde, bibliotek, spilområde med bl.a. dart og petanque samt en lille butik med hotellets egne naturprodukter, der er lavet på lokale planter og urter helt uden kemi. Hotellet tilbyder desuden også kokkeskole og mountainbike ture.

På Sanak Retreat venter dig nogle skønne dage med autentisk balinesisk enkelthed, bæredygtighed, gæstfrihed og fantastiske naturoplevelser.

Pris for opgradering fra Puri Lumbung Cottages, pr. nat:
One Bedroom Bungalow Pr. person fra:  350 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14