Prama Sanur ligger smukt ned til Sanurs dejlige sandstrand, som er kendt for sin rolige atmosfære og fantastiske solnedgange. Stranden foran hotellet er privat, og her er gode liggestole, strandhåndklæder og parasoller.
Prama Sanur blev opført i 1974, men hotellet har siden gennemgået flere renoveringer. Hotellet har 428 værelser og suiter med udsigt til enten de tropiske haver, poolen eller havet. De er indrettet i balinesisk stil med træmøbler og fine udskæringer. Alle værelser er udstyret med faciliteter som aircondition, wi-fi, elkedel til kaffe og te, minibar, værdiboks samt tv og telefon. Badeværelserne er udstyret med bruser samt gratis toiletartikler og hårtørrer.
Prama har to store poolområder – et til voksne og et til børn med sjove vandrutsjebaner. De to poolområder er adskilt og ligger ikke op ad hinanden.
Som gæst på Prama kan du også nyde godt af det veludstyret fitnessrum og forkælende ansigtsbehandlinger og kropsmassage i Prama Spa.
Glæd dig til gourmetoplevelser på hotellets forskellige restauranter. Start morgenen på Tirta Restaurant med en dejlig morgenmadsbuffet, nyd autentiske indonesiske retter på Lada Restaurant, eller smag italienske favoritter på Basilico Italian Pavilion. Bamboo Bar & Lounge tilbyder en afslappet atmosfære og en iøjnefaldende indretning. Det er det ideelle sted at slappe af med en eftermiddagscocktail til lyden af havet, og ved solnedgang kan du nyde snacks og lækre bagte pizzaer til lyden af livemusik.
Med sin ideelle beliggenhed, fremragende faciliteter og enestående gæstfrihed er Prama Sanur Beach Bali et godt valg, uanset om du rejser alene, som par eller som familie.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.