Maya Sanur Resort & Spa er både moderne, lækkert og luksuriøst. Det er indrettet med naturlige, rustikke materialer og fine balinesiske finesser, som virkelig sætter prikken over i’et.
Resortet har en enestående beliggenhed direkte ned til Sanurs fine sandstrand, der indbyder til solbadning og svømmeture. Hvis du er tidligt oppe, kan du overvære solen stå op over de traditionelle fiskerbåde ude i horisonten.
Maya Sanur har 103 lyse og velindrettede værelser på min. 57 m2. Samtlige værelser har wi-fi, aircondition, minibar, te- og kaffefaciliteter, sikkerhedsboks, tv og telefon. De er desuden udstyret med skrivebord og sideområde. På badeværelset er der både bruser og badekar samt toiletartikler, badekåbe og slippers. Fra din private balkon har du udsigt over den frodige have og her kan du sidde og læse en bog eller nyde en kop balinesisk kaffe.
Blandt havens fine plumeria-træer finder du resorts tre dejlige swimmingpools med tilhørende parasoller, sol- og loungesenge. Infinity-poolen ligger med udsigt over stranden, lagoon-poolen måler hele 158 meter og familiepoolen har tilhørende børnepool. Hvilken vælger du?
Når det kommer til spisesteder, har Maya Sanur Resort & Spa ligeledes tre restauranter. Signaturrestauranten, Mayasari, tilbyder både indendørs og udendørs servering. Her kan du gå på opdagelse i den overdådige morgenmadsbuffet bestående af internationale favoritter, lokale klassikere og en række vegetariske retter. Graze serverer australskinspireret brunch, frokost og bagværk, mens du på Kuu kan udforske lækre japanske retter lige fra sushi og sashimi til bentobokse og yakitorispyd.
Baren, Tree Bar, der er bygget i tre niveauer, ligger ved siden af infinity-poolen med en skøn udsigt over Sanur Strand. Her kan du nyde lette anretninger samt øl, vin og cocktails i den forfriskende havbrise.
Efter en masse oplevelser og en lang flyrejse i vente kan du forkæle dig selv og koble af med en traditionel massage og forskellige ansigts- og kropsbehandlinger i resortets spaafdeling. Du vil føle dig som født på ny!
Resortet tilbyder desuden romantisk middag, picnic, afternoon tea med indonesiske lækkerier, flydende spiseoplevelser i poolen samt filmaftener under stjernerne på terrassen Green Roof 360. Endvidere findes der yoga- og fitnessrum samt legeplads og børneklub for de mindste. Der er også mulighed for at leje cykler.
Sidst men ikke mindst er resortets Gallery Boutique værd at nævne. Her er der mulighed for at købe antikt håndværk, malerier, håndvævede tekstiler samt cashewnødder og rosella-te fra det fjerntliggende område Muntigunung, der tilbage i 2004 var et af Balis fattigste områder. Salget går til at skabe en bæredygtig fremtid for mennesker i nød.
Wonderful Garden View Room | Pr. person fra: 740 kr. |
Wonderful Garden View Room | Pr. person fra: 590 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.