TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideAneka Lovina Villas & Spa

Aneka Lovina Villas & Spa

Lovina, Bali

Aneka Lovina Villas & Spa er omgivet af marker og bananplantager og ligger ned til Lovinas karakteristiske og børnevenlige vulkanstrand. Ud for kysten kan du finde gode snorklesteder og opleve vilde delfiner. Langs den nærtliggende hovedgade ligger et par lokale restauranter og små butikker.

Hotellets værelser er enkelt indrettet i balinesisk stil og er udstyret med gratis wi-fi, aircondition, minibar, TV, telefon, kaffe- og tefaciliteter samt badeværelse med gratis toiletartikler. På din private balkon eller terrasse kan du slappe af og nyde havens fred og ro.

Der findes et dejligt poolområde med børnepool, tilhørende liggestole og parasoller samt en lille legeplads til børn. Når sulten melder sig, har hotellet to restauranter at vælge imellem: Balimoon og Sea Food Grill. Hotellet har også to barer, hvor du kan snuppe lidt koldt til ganen. Ønsker du massage eller andre wellnessbehandlinger kan dette tilkøbes i hotellets spaafdeling.

Om aftenen kan du gå en tur langs stranden og nyde den fortryllende solnedgang og de traditionelle fiskerbåde, som giver den perfekte kulisse.

Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14