TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideSolnedgang fra toppen af Mount Batur

Solnedgang fra toppen af Mount Batur


Tag med på en uforglemmelig trekkingtur til toppen af den aktive vulkan, Mount Batur, hvor Balis naturskønhed og storslåede udsigter venter dig.

Først på eftermiddagen bliver du hentet på hotellet og kørt til startstedet for dagens trekkingtur. Her bliver du mødt af en lokal og erfaren trekkingguide, som briefer dig om dagens program. Inden turen mod toppen starter, kan du nyde en opkvikkende kop kaffe.

Opstigningen tager mellem 1,5-2 timer og anses for værende let til moderat med enkelte stejle steder på den stenede overflade. Er du i almindelig god form og medbringer sko med godt greb, så kan du godt glæde dig, for undervejs er der rig mulighed for at stoppe op, tage billeder og nyde de imponerende udsigter over det fascinerende vulkanske landskab.

Velankommet til toppen af Mount Batur bliver du belønnet med en udsigt, du sent vil glemme, når solens stråler langsomt går ned over Balis billedskønne landskab. Mens du beundrer udsigten, sørger din guide for at tilberede et picnicmåltid, som du kan nyde i den fredfyldte atmosfære med det smukkeste sceneri foran dig. Måltidet består af frisk frugt samt en ret baseret på stegte ris eller nudler. Prikken over i’et er de tilhørende æg, der koges i vulkanens varme dampe.

Herefter er det blevet tid til at begive dig ned gennem det vulkanske landskab. Mørket falder lige så stille på, men du er heldigvis udstyret med lommelygte, så du kan se, hvor du træder. Efter godt og vel en time er du tilbage til startstedet, hvorfra du bliver kørt retur til dit hotel.

Varighed: ca. 8 timer

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Pris:
Pr. person fra:  855 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14