Halvdagstur til Jane Goodall’s Chimp Eden
Leaky’s Angles, eller The Trimates som de sommetider også kaldes, er tre verdenskendte primatologer, som antropologen Louis Leakey i 1960’erne udvalgte til at studere primater i deres naturlige miljøer. Dian Fozzy studerede gorillaer, Biruté Galdikas studerede orangutanger og Jane Goodall studerede chimpanser.
Jane Goodalls karriere begyndte i Tanzania i 1960, hvor hun studerede chimpanserne i Gombe National Park. Hun dokumenterede og konkluderede gennem sine banebrydende studier af primaterne, at de – ligesom mennesker – både har følelser og intellekt. Hun så, hvordan de både gav hinanden omsorg og benyttede sig af værktøjer i hverdagen.
I 1977 skabte hun organisationen Jane Goodall’s Institute. Formålet med NGO’en var at øge forståelsen for de store primater og bevare deres naturlige habitater gennem samarbejde med lokalsamfundene omkring chimpanserne levesteder.
I 2006 så Chimp Eden dagens lys i Sydafrika. Chimp Eden er en afdeling af Jane Goodall’s Institute, og er Sydafrikas eneste fristed for de truede dyr. Chimp Eden giver reddede chimpanse et naturligt levested. Dyrene er reddet fra forskellige steder i Afrika, hvor de har levet under kummerlige forhold som kæledyr, underholdningsdyr – eller opdrættet med henblik på at sælge kødet!
Håbet er, at Chimp Eden både kan bibringe forskere endnu mere viden om primaterne, hjælpe med til at oplyse alle om, hvor vigtigt det er, at vi bevarer de truede dyr – og naturligvis generere en indkomst, så Chimp Eden fortsat kan tage truede dyr ind og give dem et hjem!
På denne halvdagstur besøger du Chimp Eden, hilser på beboerne og lærer meget mere om vores nærmeste slægtning.
Bemærk, turen er privat, og prisen er gældende ved 2 personer.
Hvis du booker og betaler turen hjemmefra får du en privat tur på den dag, du ønsker det. Du kan også vælge at vente med at booke turen, til du kommer til Sydafrika. Turen køres nemlig også som en gruppetur i minibus, hvor prisen er afhængig af, hvor mange, der er med på turen pågældende dag. Du kan ikke selv vælge hvad dag, du vil med på turen, hvis du vælger at booke turen i Sydafrika fremfor hjemmefra.
Hvis du vil være helt sikker på at komme på besøge Chimp Eden – og gerne vil have den frihed en privat tur giver – anbefaler vi derfor, at du booker og betaler hjemmefra.
Pr. person fra: 1.275 kr. |