Hotel Albemarle har en perfekt beliggenhed helt ned til stranden i Puerto Villamil og blot få minutters gang fra byens centrale plads.
Hotellet er i 2 plan og værelserne ligger rundt om den hyggelige gårdhave, hvor eksotiske blomster og træer danner ramme for afslapning i en solseng eller måske en forfriskende dukkert i den lille pool.
Her er blot 16 værelser (4 standard værelser og 12 standard værelser med havudsigt). Værelserne er simpelt indrettede, men pæne og rene med farverige billeder på væggene af naturen og dyrelivet på Galapagos-øerne. Alle værelser har eget badeværelse, aircondition, wi-fi og kabel-tv.
Den inkluderede morgenmad serveres som buffet i hotellets lille morgenmads restaurant, der ligger i stueplan.
Hotellet har desuden et lille te-køkken, hvor du altid kan gå ud og tage dig en kop te- eller kaffe og en fælles sol-terrasse, hvorfra du har en fantastisk udsigt over havet.
Personalet er super søde og stedet emmer af en hyggelig familiær stemning.
Standard Room | Pr. person fra: 160 kr. |
Standard Room Ocean View | Pr. person fra: 530 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.