Santa Clara og Che Guevara
Tag med på en tur til Santa Clara, der giver dig en spændende indsigt i den cubanske historie.
Overalt, hvor du er i Cuba, bliver du mindet om revolutionen med store skilte med slagord samt billeder af Fidel Castro og Che Guevara. Che Guevara havde en vigtig rolle i revolutionen, og netop i Santa Clara vandt han sammen med sine tropper et afgørende slag over Batistas tropper.
Fra Trinidad går turen til Santa Clara, en tur på ca. 3 timer.
I Santa Clara bliver du modtaget af din guide, som tager dig med på en spændende rundvisning i byen.
Første stop er revolutionspladsen, hvor der står en stor bronzestatue af Che Guevara med den berømte tekst ”Hasta la victoria siempre”. Bagved statuen ligger hans mausoleum og et spændende museum om hans liv.
Du besøger også Santa Claras centrale park, Leoncio Vidal Park, og Togmuseet, som fortæller historien om Che Guevara og hans mænd, der i 1958 fik afsporet et stærkt bevogtet tog fyldt med ammunition. Det var en vigtig sejr, ikke kun i kampen om at indtage Santa Clara, men i det afgørende slag om at vælte Batistas styre.
Efter rundvisningen bliver du kørt til dit næste overnatningssted.
Turen inkluderer frokost.
Varighed: ca. 11-12 timer
Prisen er gældende ved mindst 2 personer.
Bemærk: Che Guevaras mausoleum og museum er lukket om mandagen og på cubanske helligdage.
Pr. person fra: 1.495 kr. |