I Hemingways fodspor
Følg i den berømte forfatters fodspor fra sædet af en farvestrålende amerikanerbil og besøg hans favoritsteder i Havanna.
Du bliver hentet på dit hotel og kører først ud til Hemingways tidligere bolig, Finca Vigía, som ligger i udkanten af Havanna. Huset er i dag omdannet til et spændende museum om forfatterens liv. Du fortsætter herfra ud til det hyggelige fiskerleje Cojimar, hvor han fandt inspiration til romanen ”Den gamle mand og havet”. På restaurant Las Terrazas de Cojimar serveres en inkluderet drink, som Hemingway ville have bestilt, hvis han stadig var i live. Fra restauranten er der en kort gåtur ned til Cojimar fæstningen, hvor en statue af Hemingway er opført.
I Havanna besøger du også hotellet Ambos Mundos og værelse 511, hvor Hemingway boede og skrev sine bøger, inden han flyttede ud på Finca Vigía. Udflugten afsluttes med besøg på hans favoritbarer i den gamle bydel; El Floridita og La Bodeguita.
Der er også mulighed for at vælge turen i en almindelig bil med aircondition (mod et tillæg).
Bemærk at der ikke er seler i amerikanerbilerne.
Varighed: ca. 3-4 timer
Prisen er gældende ved mindst 2 personer
Turen kan gennemføres mandag – lørdag
Pr. person fra: 845 kr. |