Playa Hermosa:
Hermosa betyder smuk på spansk og denne strand er i sandhed smuk! Hvis du leder efter en strandafslutning på dit Costa Rica eventyr, hvor du kommer helt ned i gear og kan have stranden næsten helt for dig selv, så er Playa Hermosa det rigtige valg for dig.
Ca. 6 km fra Playa Hermosa ligger Playas del Coco, en lidt større strandby, med et større udvalg af butikker og restauranter, hvis du trænger til en lille udflugt.
Får du lyst til at skifte klip klapperne ud med vandresko en dag, så er der mange muligheder for dagsudflugter fra byen. Playa Hermosa liger i det nordvestlige hjørne af Nicoya-halvøen og herfra kan du bl.a. besøge de spændende nationalparker; Rincón de la Vieja, Palo Verde og Diria.
(Bemærk at der også ligger en Playa Hermosa i den sydlige del af Nicoya-halvøen i Puntarenas provinsen, men det er ikke her du skal bo).
Hotelbeskrivelse:
Hotel Bosque del Mar er et lille charmerende boutique-hotel omgivet af tropisk skov og med en unik beliggenhed direkte på Playa Hermosa stranden. Kigger du ind på hotellet ude fra vandet af, er det faktisk så godt kamufleret, at det kan være svært at få øje på.
Hotellet har blot 32 værelser der enten har udsigt til den tropiske have eller det forførende hav. Værelserne er rummelige og smukt indrettet og alle udstyret med aircondition, køleskab, kabeltv, kaffemaskine, værdiboks, wi-fi, hårtørrer og toiletartikler.
Den moderne restaurant Niromi serverer internationale- og costaricanske retter med en vidunderlig udsigt over havet. Den stilfulde Nya loungebar på restaurantens førstesal byder på eksotiske drinks og snacks.
Der er en lille swimmingpool og en jacuzzi i midten af hotellet, hvor du kan ligge i skyggen af de smukke træer, som er så karakteristiske for dette hotel. På stranden er der liggestole og strandhåndklæder til fri afbenyttelse. Vandet er lavt og forholdsvis roligt og indbyder til en forfriskende svømmetur.
Mod betaling kan du leje en kajak og sejle ud på opdagelse i den lille bugt. Du kan også gå en tur langs vandet til den anden ende af stranden. Der ligger blot få andre hoteller og resorts langs den ca. 2 km lange strand, så du kan rigtig nyde roen og vandets beroligende lyde.
Hotellet har egen SPA, hvor du kan tilkøbe forskellige massager og skønhedsbehandlinger. I receptionen kan de desuden hjælpe med at arrangere diverse vandsportsaktiviteter, bådture, dybhavsfiskeri og ture til de omkringliggende nationalparker.
Glæd dig til at nyde en kølig drink til ”happy hour” imens solen langsomt går ned i horisonten og efterlader himlen i et væld af smukke orange- og lilla nuancer.
Tropical Suite | Pr. person fra: 945 kr. |
Garden Suite | Pr. person fra: 1.220 kr. |
Ocean Front Suite | Pr. person fra: 1.760 kr. |
Tropical Suite | Pr. person fra: 1.760 kr. |
Garden Suite | Pr. person fra: 2.040 kr. |
Ocean Front Suite | Pr. person fra: 2.575 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.