Delta Hotels by Marriott San Jose Aurola finder du i San Josés historiske kvarter, tæt på området Barrio Amón med gamle koloniale palæer, der nu fungerer som gallerier. Du er i gåafstand til nationalmuseet, jademuseet samt Mercado Central, hvor du kan shoppe og spise på små lokale restauranter.
Alle hotellets 195 elegante værelser er indrettet i varme farver med komfortable senge og et stort vinduesparti, hvorfra du har udsigt over San José og bjergene i horisonten. Alle værelserne har aircondition, gratis wi-fi, fladskærms-tv, sikkerhedsboks, kaffemaskine, minibar og eget badeværelse med hårtørrer samt toiletartikler.
På hotellet er der to restauranter. Tropicana er en buffetrestaurant, der serverer både internationale og lokale retter. Det er her, din inkluderede morgenmad serveres. Den elegante restaurant El Mirador på 17. etage serverer lidt finere internationale retter, som du kan nyde med en fantastisk udsigt over byen. Du kan også sætte dig i loungestolene og drikke en cocktail i hotellets egen bar, La Palma Bar. Det er desuden muligt at bestille roomservice på værelset.
Hotellet har desuden en indendørs swimmingpool, hvor du kan tage dig en dukkert eller bare slappe af i loungestolene. Ved swimmingpoolen er der også mulighed for at bestille mad og drikke. Derudover er der et fitnesscenter med et fint udvalg af træningsudstyr.
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.