Salento Real Hotel er beliggende midt i Colombias kaffeområde i den hyggelige by Salento, kun 10 km. fra Cocora-dalen. Lige uden for hotellets dør, har du mulighed for at slentre en tur igennem de hyggelige gader med smukke farverige huse og suge alle de forskellige indtryk til dig.
Hotellet skiller sig ud med sin autentisitet og traditionelle indretning inspireret af kolonitiden. Alle værelserne er udstyret med tv, wi-fi, værdiboks og har eget badeværelse med vand opvarmet fra solceller.
Du bor i gåafstand til byens hovedgade og hyggelige torv, hvor der er et væld af muligheder for at få stillet sulten på de mange charmerende restauranter. Du har også mulighed for at besøge hotellets egen restaurant Quindú, som byder på traditionelle og innovative retter med inspiration i lokale produkter og ingredienser fra området. Det er også her din inkluderede morgenmad bliver serveret.
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.