Udflugt til kaffefarm ved Minca
Colombia er verdenskendt for sin gode kaffe! Tag med på en tur op i Sierra Nevada bjergene og besøg La Victoria kaffefarmen og få et spændende indblik i den komplicerede proces, det er at lave god kaffe.
Ca. 20 km nord for Santa Marta ligger den lille landsby Minca. Turen derop går ad snoede bjergveje igennem en skøn frodig og grøn natur. Minca tiltrækker både lokale og turister med sin hyggelige stemning og sit lidt køligere klima end kystbyerne.
Lidt udenfor Minca ligger La Victoria kaffefarmen. Her får du en spændende rundvisning og gennemgang af hele processen fra kaffebønnerne bliver håndplukket, til det færdige produkt står klar på bordet. Der er selvfølgelig smagsprøver på den gode kaffe og mulighed for at købe lidt med hjem.
Der gøres stop ved det lille vandfald Pozo Azul, hvor du kan tage en forfriskende svømmetur i Minca floden (Husk badetøj) inden turen går tilbage til Santa Marta.
Varighed: ca. 5 timer
Prisen er gældende ved min. 2 personer
Pr. person fra: 1.540 kr. |