Salento og Cocora-dalen
Tag med på en heldagstur, hvor du besøger to af kafferegionens største seværdigheder; den smukke Cocora-dal og den traditionelle kaffe-landsby Salento.
Salento er den ældste by i området og er kendt for dens traditionelle arkitektur samt kunsthåndværksproduktion. Det er et enestående sted, hvor man kan beundre farverige huse malet i alle regnbuens farver, balkoner fulde af blomster og en gæstfrihed man aldrig glemmer.
Herfra kører du videre til Cocora-dalen, som er en del af Los Nevado National Park (PNN Los Nevados). Her skal du ud på en let vandretur i den flotte dal, der er kendetegnet af de spektakulære vokspalmer, som kan blive op til 60 meter høje. Det er i øvrigt Colombias nationaltræ.
Om eftermiddagen er det tid til at nyde en lækker lokal frokost og prøve traditionelle lege som ”Tejo & Sapo”, sammen med en ”pola colombiana”, som er en colombiansk øl.
Turen inkluderer frokost, en flaske vand og en lokal øl.
Sværhedsgrad: Let
Varighed: ca. 6-7 timer
Prisen er gældende ved min. 2 personer
Pr. person fra: 1.350 kr. |