Det 4-stjernede Victoria & Alfred Hotel midt på Cape Towns berømte Waterfront er blandt de mest legendariske hoteller i byen.
Hotellet har til huse i et ombygget pakhus fra 1904 og er opkaldt efter Dronning Victoria og hendes søn, Alfred, som spillede en afgørende rolle i hele opbygningen af Cape Towns havnemiljø og Waterfront-området.
De 94 værelser fordeler sig over 3 etager og har udsigt mod enten havnen, Table Mountain eller mod pladsen foran hotellet. Fælles for dem alle er naturligvis, at Waterfront med alle butikker, restauranter, barer osv. ligger lige uden for døren. Bedre placering fås næsten ikke.
Værelserne er alle moderne indrettet med fladskærms-tv, minibar, te- og kaffefaciliteter, aircondition, strygefaciliteter, badekåber osv. – alt, hvad man forventer af en dejligt 4* hotel.
Hotellet har selv to restauranter samt adgang til pool, spa og fitness.
Loft Room | Pr. person fra: 4.995 kr. |
Piazza Room | Pr. person fra: 5.595 kr. |
Mountain Room | Pr. person fra: 7.850 kr. |
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.