Dette hotel er beliggende i Sea Point, Cape Town, med en spektakulær udsigt over havet og bjergene, og i gåafstand fra Atlantic Promenade. Ved Sea Point – og også i gåafstand fra hotellet – er der et godt udbud af hyggelige restauranter og caféer.
Premier Hotel Cape Town er tæt på det verdensberømte Victoria & Alfred Waterfront og mange andre turistattraktioner.
Hotellet ligger 5 minutter fra The International Convention Centre 20 minutter fra Cape Town International Airport. Hotellet tilbyder 24 timers Internet med indtil 250 mgbyte gratis/gæst/dag.
Overnatning i standard room.
Deluxe Room med havudsigt | Pr. person fra: 990 kr. |
Suite (min. 2 personer) | Pr. person fra: 2.300 kr. |
Onomo er et super trendy 3* hotel i gåafstand fra Cape Towns berømte Waterfront. Hotellet har til huse i en moderniseret bygning fra 1901, og man kan vist roligt sige, at nyt møder gammelt her.
De 87 værelser er meget moderne i både indretning og teknologi og har alle eget badeværelse, TV, aircondition, hårtørrer, strygejern og gratis Wi-Fi. Hver etage har en te- og kaffestation, så du nemt kan få god, friskbrygget kaffe.
Morgenmaden serveres i restauranten, som også har åbent om aftenen – og hvor værelserne er stilrene og næsten kliniske i deres udtryk, så er det fuld skrald på dekor’en i restauranten. I weekenderne kan du være heldig at opleve lokale bands optræde i restauranten.
Skal det være virkelig godt, skal du opgradere til One & Only Cape Town. Det er uden tvivl et af byens allerbedste hoteller, og måske er det endda mere korrekt at kalde One & Only for et resort. Indimellem bliver du i tvivl om, hvorvidt du egentlig stadig er midt i Sydafrikas travle storby Cape Town, eller om du faktisk er havnet på et luksuriøst tropisk resort.
Resortet ligger et stenkast fra Cape Towns travle og populære Waterfront, hvor du finder alt fra restauranter og barer til butikker og en række forskellige aktiviteter – hvis du da overhovedet har lyst til at forlade dit resort.
Spaen og swimmingpoolen ligger på sin egen ø i havnen og er nærmest omgivet af en tropisk have – midt i byen. I loungen kan du nyde en cocktail med udsigt til Table Mountain, mens du venter på dit bord på Afrikas eneste Nobu restaurant – den er populær, så bestil bord i god tid.
Har du børnene eller teenagerne med, er der masser af aktiviteter til dem. Mindre børn bliver medlemmer af resortets ”kids club”, mens større børn kan tage med på udflugter og prøve kræfter med klatrevægge, bowling eller skøjtebaner.
Værelserne på hotellet er blandt de allerstørste i byen, og fælles for dem alle er, at de har egen balkon, Nespresso-maskine, fladskærms-tv, badekar og udsigt til det pulserende liv på havnen.
Marina Harbour Room | Pr. person fra: 13.500 kr. |
Det 4-stjernede Victoria & Alfred Hotel midt på Cape Towns berømte Waterfront er blandt de mest legendariske hoteller i byen.
Hotellet har til huse i et ombygget pakhus fra 1904 og er opkaldt efter Dronning Victoria og hendes søn, Alfred, som spillede en afgørende rolle i hele opbygningen af Cape Towns havnemiljø og Waterfront-området.
De 94 værelser fordeler sig over 3 etager og har udsigt mod enten havnen, Table Mountain eller mod pladsen foran hotellet. Fælles for dem alle er naturligvis, at Waterfront med alle butikker, restauranter, barer osv. ligger lige uden for døren. Bedre placering fås næsten ikke.
Værelserne er alle moderne indrettet med fladskærms-tv, minibar, te- og kaffefaciliteter, aircondition, strygefaciliteter, badekåber osv. – alt, hvad man forventer af en dejligt 4* hotel.
Hotellet har selv to restauranter samt adgang til pool, spa og fitness.
Loft Room | Pr. person fra: 4.995 kr. |
Piazza Room | Pr. person fra: 5.595 kr. |
Mountain Room | Pr. person fra: 7.850 kr. |
Fra pool-området på det hyggelige 4-stjernede boutique hotel, The Cape Milner har du den flotteste udsigt mod toppen af Table Mountain. Så ved du, du er i Cape Town!
Hotellet ligger centralt med gode restauranter i gåafstand – men er bygget, så det er en hel lille oase i sig selv. I midten af hotellet er der en gårdhave med pool, terrasse, liggestole, cafe – og altså den smukke udsigt mod bjerget, som er byens vartegn.
Værelserne er moderne indrettet i et flot miks af Art Deco og klassisk victoriansk stil. Alle værelser er rummelige og byder på eget badeværelse, fladskærms-tv, aircondition, te- og kaffefaciliteter, sikkerhedsboks og hårtørrer.
Hotellets restaurant byder på lækker mad, og i loungen kan du glæde dig til at afprøve drinkskortet.
Standard Room | Pr. person fra: 2.900 kr. |
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.