Velkommen til det fredfyldte Eden Beach Resort på øen Koh Rong Samloem, et dejligt tilflugtssted beliggende direkte ved strandkanten, hvor Koh Rongs krystalklare vand og hvide sandstrand danner den perfekte ramme for en afslappende badeferie.
Resortets 33 bungalows er lyse og smagfuldt indrettet med bæredygtige materialer. De er alle udstyret med aircondition, loftvifte, wi-fi, minibar, kaffe- og tefaciliteter, tv og køleskab. En skydedør åbner ud til en privat balkon med bord og stole, hvor du kan nyde roen og de frodige omgivelser. Badeværelserne er udstyret med bruser, hårtørrer og toiletartikler, som er med til at fuldende komfortoplevelsen.
Udover at have direkte adgang til den hvide sandstrand, har Eden Beach Resort også swimmingpool med liggestole, hvorfra du kan nyde solen og den betagende udsigt over havet. Poolen har desuden tilhørende poolbar, der serverer et bredt udvalg af drikkevarer og snacks.
Efter en dag i solen kan du kan du benytte resortets spaafdeling, hvor du kan lade dig forkæle fra top til tå med afslappende spa-behandlinger.
Resortet har egen restaurant, som serverer en udsøgt menu inspireret af både lokale og internationale favoritter. Der holdes af og til temaaftenener, som bl.a. “BBQ night” og der er mulighed for en romantisk middag på stranden under de funklende stjerner.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til Eden Beach Resort med fokus på afslapning og nydelse.
Bungalow Garden View, pr. nat | Pr. person fra: 311 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.