Baitong Hotel & Resort er en sand oase i hjertet af Phnom Penh. Hotellet ligger godt og i gåafstand fra byens seværdigheder så som Sølvpagoden og templet Wat Phnom samt byens natmarked og den ikoniske gule bygning der huser Central Market. Ikke langt herfra ligger også den travle flodbred, hvor du kan opleve Mekong-floden og Tonle Sap-floden mødes.
Hotellet er moderne og lyst indrettet med fine rustikke detaljer – bid især mærke i den snoede trappe, søjlerne og væggene. Flere steder på hotellet er der lavet hyggekroge, hvor du kan sidde og slappe af med en god bog.
Det rustikke og moderne look går igen i værelserne, som både er utroligt indbydende og hyggeligt indrettet med varme farver. Samtlige 105 værelser har både aircondition, wi-fi, minibar, værdiboks samt elkedel, så du kan lave dig en kop te eller kaffe. På badeværelset finder du badekåbe, tøfler samt toiletartikler og hårtørrer.
Haven er som en lille oase med masser af grønne, tropiske planter og sågar palmer og damme. Her er fred og ro, som kun afbrydes af den brusende jacuzzi, hvis vand falder som et vandfald ned i poolen nedenfor.
Der findes også en fin solterrasse med liggestole, parasoller og swimmingpool med glasbund.
Hver morgen kan du nyde en skøn morgenmadsbuffet, i hotellets hovedrestaurant, bestående af vestlige og asiatiske retter. Til frokost eller aften kan du besøge Kuang Seafood Restaurant – en berømt seafood restaurant som også findes i Japan, Korea, Kina, Taiwan og nu på Baiting Hotel & Resort i Cambodja. Her kan du få det lækreste seafood tilsat restaurantens berømte seafood sauce, der blev skabt af hr. Kuang i tidernes morgen og som siden hen er gået i arv gennem generationer.
Sidst på dagen kan du lægge vejen forbi hotellets hyggelige og stemningsfyldte rooftop bar ”Lantern Bar”. Baren ligger med udsigt over byen og som du nok kan regne ud, er her masser af fine lanterne og levende lys. Nyd en cocktail eller et glas vin, mens solen forsvinder bag Phnom Penhs højhuse og tagterrassen lyses op af lanternernes skær, mens musikken stille spiller i baggrunden.
Deluxe Pluge Pool | Pr. person fra: 318 kr. |
Deluxe Garden Terrace | Pr. person fra: 245 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.