Livet i en khmer landsby – heldagstur
Du bliver hentet af en guide på dit hotel og kørt ca. 40 km udenfor Siem Reap til den lille landsby Knapor. Her får du af en lokal vært ved ankomsten en lille introduktion til livet i landsbyen. Herefter besøger du ruinerne af et lille gemt jungletempel, hvor stilheden står i kontrast til de mange besøgendes summen ved Angkor Wat. Tilbage i landsbyen besøger du en lokal khmer familie, som lever af at lave koste. Du får lov at se, hvordan de laver kostene, og du må også gerne selv deltage i fremstillingen af en.
Efterfølgende får du en guidet rundtur i byen, hvor du kan se og deltage i landsbylivet. Afhængig af hvilken tid på året, du besøger byen, vil aktiviteterne være forskellige. Det kan f.eks. være, at det er tid til at følge forarbejdningen af nyhøstet ris fra markerne, fodre husdyr eller deltage i fiskeri. Dette er en tur, hvor du gerne selv må deltage aktivt i landsbyens daglige gøremål. Det er en fantastisk måde at komme tæt på lokalbefolkningen og få en uforglemmelig oplevelse, du kan tage med dig hjem.
Herefter er det tid til at nyde en traditionel khmerfrokost i landsbyen.
På vejen tilbage til Siem Reap stopper du ved et buddhistisk tempel, hvor der er mulighed for at modtage en velsignelse af munkene.
Ved deltagelse på denne tur støtter du udviklingen i det lokale samfund, idet overskuddet fra din tur bl.a. går til ekstra undervisning af skolebørnene i den lille landsby, som vores lokale partner forestår.
Du er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.
Pr. person fra: 1.225 kr. |