Du finder næsten ikke en bedre beliggenhed i Rio. Det nyåbnede hotel fra 2018 ligger helt ned til Copacabana-stranden, og fra hotellets tagterrasse er der en betagende udsigt ned over den smukke, livlige strand.
Hotellet har 157 værelser, der er dekoreret i elegante mørke farver, som giver rummene et eksklusivt look.
Alle værelser har aircondition, minibar, værdiboks, tv og gratis wi-fi. Badeværelserne er fuldt udstyret med toiletartikler samt hårtørrer.
Hotellets restaurant ligger i stueplan, og her serveres hver dag en overdådig morgenmadsbuffet. Restauranten tilbyder også frokost og aftensmad, men det er som a la carte. Er du småsulten, kan du fra hotellets tag-restaurant og bar bestille lette måltider og kølige drikkevarer. Herfra kan du på en klar dag se Kristus-statuen fra toppen af Corcovado-bjerget.
Hotellets swimmingpool ligger også på øverste etage, og her kan du tage dig en dukkert i poolen eller slappe af i en liggestol med udsigt ned over Copacabana.
Hotellet har også fitnessrum og sauna til fri disposition.
Hotellets centrale beliggenhed gør, at du er tæt på både strand, shopping, restauranter og barer.
Standard Room | Pr. person fra: 220 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.