Glæd dig til et ophold på denne charmerende pousada, som ligger i en lille oase ved stranden Praia de Abrãaozinho. For at komme ud til pousadaen skal du sejle en kort tur (5-10 min) fra øens hovedby Vila do Abraão.
Pousadaen ligger omgivet af den frodige natur og her er en rolig og meget familiær stemning, da der kun er 7 værelser. Du skal op ad en smal stejl trappe for at komme op til værelserne, som ligger bag pousadaens restaurant. De er alle hyggeligt indrettet og udstyret med aircondition, loftvifte, tv, værdiboks, myggenet, minibar samt terrasse med hængekøje.
Trænger du til en dag med ren afslapning, kan du læne dig godt tilbage på en solstol på stranden, mens du lytter til havets bølger, der stille kærtegner sandet i vandkanten. Som prikken over i’et kan du slutte dagen af med en gang massage, som kan bestilles i receptionen.
Hotellet tilbyder forskellige aktiviteter, og med i prisen kan du også prøve stand-up paddle og en tur i kajak i en halv time hver dag. Der er også snorkeludstyr til rådighed, hvis du ønsker at udforske livet under vandet.
Hos Bonito Paraíso kan du glæde dig til at starte dagen med en lækker morgenmad ved strandhuset med udsigt over vandet. Her bliver der også serveret eftermiddagste.
Ved strandbaren har du også mulighed for at bestille frokost og aftensmad, som nydes sammen med den flotte havudsigt – og måske en caipirinha. Her tilbydes internationale gourmetinspirerede retter med friske og lokale råvarer.
Ønsker du at tage ind til Vila do Abraão, kan du arrangere en bådtransfer i receptionen mod betaling (ca. 5 USD).
Oplev et lille stykke af paradis med et ophold på Bonito Paraíso, som giver dig en god base for at komme tættere på naturen.
Superior Suite | Pr. person fra: 680 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.