TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideDrypstenshulen Gruta do Lago Azul

Drypstenshulen Gruta do Lago Azul


Oplev den naturskønne grotte, Gruta do Lago Azul, der er kendt for sit klare turkisblå vand og sine drypstensformationer.

Du bliver hentet på hotellet og kører i ca. 45 min ud til grotten. Når du ankommer, får du først en sikkerhedshjelm på, og så går turen ellers ind i grottens dyb.

På turen går du sammen med en mindre gruppe og en guide 300 meter ned ad stejle trappetrin, der er skåret ud af de kalkstensklipper, som grotten er dannet af. Undervejs vil der være pauser, hvor du kan beundre den smukke grotte, mens guiden fortæller om de forskellige geologiske formationer, som forekommer der: stalaktitter, stalagmitter og flere andre kalkstensaflejringer. For foden af trapperne er der et plateau, hvor du rigtigt kan suge de billedskønne omgivelser til dig og tage en masse skønne billeder. Selve søen i grotten er mere end 80 meter dyb på sit dybeste punkt, og den huser sjældne albinorejer samt knogler fra sabeltigre og kæmpedovendyr, som boede i regionen for mere end 12.000 år siden.

Efter du har nydt omgivelserne i bunden af grotten, går turen op ad trapperne igen, og du bliver kørt tilbage på dit hotel efter en oplevelsesrig tur.

Vi anbefaler, at du tager gode sko på, da trappetrinnene kan være glatte.

Børn skal være minimum 6 år for at deltage. Turen anbefales ikke til personer med helbredsproblemer eller personer, som føler ubehag ved højder eller snævre passager.

Sværhedsgrad: Let

Varighed: ca. 4 timer

Turen har afgang hver dag

Alle ture i Bonito er underlagt strikse regler om antal besøgende pr. dag inddelt på forskellige starttidspunkter for at beskytte den smukke natur. Derfor anbefaler vi, at du bestiller turene i god tid og helst samtidig med, at du bestiller din rejse.

Du vil få bekræftet starttidspunkter for dine ture i Bonito inden afrejse.

Pris:
Pr. person fra:  1.370 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14