TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideBådtur i Paratybugten (halvdagstur)

Bådtur i Paratybugten (halvdagstur)


Tag med en smuk træskonnert på sejltur i den idylliske Paratybugt.

En dejlig dag venter forude med besøg til to små paradis-øer og to skønne strande i bugten ved Paraty. Ved hvert stop er der tid til at hoppe i vandet og svømme i det klare lune vand eller blot slappe af og dase på stranden.

Du kan leje snorkeludstyr ombord og opleve farverige fisk under havets overflade.

Hvis ikke du har lyst til at bade, kan du også blive sejlet i land og gå en tur på de smukke strande.

Ombord på båden er der toilet- og badefaciliteter, en bar og restaurant. Turen inkluderer ikke frokost, men det er muligt at tilkøbe drikkevarer, snacks og lette retter i bådens bar og restaurant.

Varighed: ca. 5 timer

Husk at medbringe: Badetøj, håndklæde, solcreme og solhat

Mødested: Turen starter og slutter ved havnen i Paraty, som ligger i gåafstand fra dit hotel. Du skal selv komme til og fra startstedet. Det præcise mødested og tidspunkt oplyses i din bekræftelse/voucher.

Bemærk: Der er ingen engelsktalende guide med på denne tur (hvilket heller ikke er nødvendigt).

Turen har afgang hver dag

Pris:
Pr. person fra:  180 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14