TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideNyheder og rejseartiklerWorld Lion Day – fejr den afrikanske løve!

World Lion Day – fejr den afrikanske løve!

01.08.2018
Vis alle indlæg

Løven
Så langt øjet rækker forsætter den smukke afrikanske slette.

Ude i det fjerne får du øje på en flok løver, der går stille og roligt henover savannen.

Med ét står tiden stille.

Løven bjergtager med sin blotte tilstedeværelse.

Men vi skal passe på dem, hvis vi vil blive ved med at kunne opleve safariens konge. Derfor er World Lion Day blevet til.

Læs om World Lion Day og fejr den afrikanske løve med os.

Hvad er World Lion Day?

Løve i Masai Mara

World Lion Day er en hyldest til det fantastiske, fascinerende og frygtindgydende dyr, som løven nu engang er.

Løven spiller en vigtig rolle i mange henseender, f.eks. biologisk, kulturelt og symbolsk. Vi har den stående som statuer foran indgange, den er illustreret på flag m.v. Løven er et symbol på styrke og magt, også i den vestlige verden.

Folkene bag World Lion Day har skabt dagen for at skabe opmærksomhed omkring løven. Håbet er at få sat fokus på at bevare det enestående dyr. Løven er en del af vores arv, nu og forhåbentlig også i fremtiden.

World Lion Day afholdes d. 10. august hvert eneste år. Og denne dag er meget passende. Dagen ligger nemlig i løvens tegn.

Den afrikanske løve

Løveflok

Den afrikanske løve har en helt særlig plads i vores hjerter. Det er et af big-5-dyrene, og det er et højdepunkt at opleve løven for mange af vores gæster på en safari i Afrika.

Og det forstår man godt!

Løven er et fascinerende bekendtskab.

En truet dyreart

Der lever omkring 20.000 løver i Afrika i dag. Men populationen er faldende, og løven er med tiden blevet en af de truede dyrearter.

I 1975 var der omkring 250.000 løver på savannerne i de afrikanske lande. Bestanden er altså faldet 80-90% over de seneste omkring 40 år.

Hvordan lever løverne?

Den afrikanske løve lever på savannen eller på åbne vidder som f.eks. græssletter.

Løven lever i flokke på op mod 25 dyr. De små løveunger leger rundt blandt deres forældre, og der er ca. 10-15 hunner i en flok, mens der kun er 2-4 hanner.

Løveflokken har dog en alfahan, der bestemmer, og de andre hanner tvinges væk fra gruppen, når de er stærke nok til at forsøge at nappe tronen. Hunnerne lever derimod i flokken gennem hele deres liv. Men hele deres liv er faktisk ikke så længe. Vilde løver bliver nemlig ofte ikke mere end 12-14 år, da mange dør i kamp.

Løverne er rovdyr. De spiser mange forskellige dyr, men er særligt glade for de mellemstore pattedyr som f.eks. antiloper, gnuer og zebraer. Hvis du er heldig, kan du opleve løvens jagt efter et af disse dyr på din rejse i Afrika. Ofte er løvens mad dog efterladenskaber fra andre dyr. Løverne spiser nemlig også ådsler, som andre rovdyr har nedlagt.

Vil du opleve løven helt tæt på?

Løve og safaribil

Du kan opleve den afrikanske løve på de fleste af vores safaridestinationer.

Har du brug for vejledning omkring, hvilken tur du skal vælge? Kontakt vores rejsekonsulenter.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende