Farverige optog, fyrværkerishow, overdådige festmåltider og familiesammenkomster er nogle af de ingredienser, der udgør den vietnamesiske nytårsfejring.
Det vietnamesiske nytår, Tet – som nytårsfejringen kaldes, er på mange måder et sammensurium af vores jul og nytår.
Vietnamesisk nytår er smilenes, glædens og det nyes fest.
Vietnamesisk nytår fejres hvert eneste år i enten januar eller februar.
Dagen for fejringen er ikke fast, men bestemmes af månekalenderen, ligesom det gør sig gældende for det kinesiske nytår.
I 2025 starter vietnamesisk nytår d. 29. januar.
Det vietnamesisk nytår kaldes også Tet. Tet, der i sin fulde længde kaldes Tết Nguyên Đán, ses hvert år som en ny start.
Tet blev oprindeligt afholdt som en symbolsk tak til guderne for at lade foråret spire frem. I dag er det vigtigste under festlighederne at være sammen med familien og vise sin respekt til forfædrene.
Vietnameserne foretager en lang række forberedelser, inden den store fejring kan begynde.
Først og fremmest skal det forgangne års ulykke, som man eventuel kan have med sig, ryddes af vejen. Det gamle års ulykke bliver symbolsk fjernet med en hovedrengøring – og nogle gange maler vietnameserne sågar om.
Udover rengøringen dekoreres såvel hjem som forfædrenes gravsteder. De vietnamesiske hjem pyntes med farverige blomster som krysantemummer, lavendler, ferskenblomster (ha dao), abrikosblomster (hoa mai), tagetes og kumquat-træer, mens gravstederne pyntes med såkaldte votiv-gaver, der er gaver til guderne, samt forskellige vietnamesiske frugter.
Vietnameserne sørger også for at betale en eventuel gæld og lægge stridigheder bag sig før nytårsfejringen.
Inden den pompøse fejring går i gang, samles familierne fra nær og fjern, og det betyder også, at vietnameserne rejser på kryds og tværs af landet.
Tet-fejringen foregår primært over tre dage til en uge, mens nogle af traditionerne omkring nytårsfejringen varer op mod 9 dage.
Den første dag er i bønnens og familiens navn.
Familierne samles fra nær og fjern, hvor de spiser en overdådig middag sammen og giver hinanden gaver. Familiens børn får røde konvolutter med pengegaver fra familiens ældre medlemmer.
Børnene har ofte også nyt tøj på i røde og gule nuancer, der efter sigende symboliserer lykke og velstand.
Efter middagen beder vietnameserne for det kommende års lykke. Udover familien taler vietnameserne også med tætte venner.
Uden for hjemmets festlige vægge foregår der også en farvestrålende fest. Mua lan – også kendt som løvedans – pryder de vietnamesiske gader akkompagneret af trommer, klokker og krudt. Krudtet bliver fyret af for at skræmme det onde væk.
De næstkommende dage af nytårsfejringen taler man med svigerforældrene og mindre tætte venner og relationer.
Nytårsfejringen forsætter med god mad, og gæster bliver trakteret med tørret frugt, der står klar på bordet i en sirligt udsmykket æske, og te, når de slår vejen forbi.
Festlighederne med mad og drikke krydres også med de mere åndelige aktiviteter. Vietnameserne besøger de buddhistiske templer, hvor de donerer til templet, hvilket bliver gengældt med vished om deres lykke.
Symbolet på nytårsfejringens afslutning efter en uge er et fascinerende drageoptog.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende