TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerBali - Verdens bedste rejsemål i 2017

Bali - Verdens bedste rejsemål i 2017

08.06.2017
Vis alle indlæg

Rismarker

Med sine ikoniske sandstrande, grønne rismarker, spændende templer og ikke mindst store gæstfrihed, kommer det ikke som en stor overraskelse, at Bali tidligere i år blev udnævnt som verdens bedste feriedestination af rejsesiden TripAdvisor.

Det er første gang den lille indonesiske ø Bali indtager førstepladsen på den prestigefyldte liste ”Travellers’ Choice”, som hvert år kårer de bedste rejsemål i verden. Vinderne findes på baggrund af en algoritme der opgør de rejsendes egne anmeldelser af seværdigheder, hoteller og restauranter.

Bali tager førstepladsen fra London, der er efter sidste års førsteplads er rykket ned som nr. 2. Også Cambodias Siem Reap er på 2017s top 10-liste – byen, hvor du kan opleve fantastiske Angkor Wat.

Hvorfor Bali?

I Bali får du en fantastisk, gæstfri og prisvenlig rejsedestination, hvor der venter dig masser af oplevelser.

Som rejsemål er den sydøstasiatiske ø især kendt for sine lækre badestrande, betagende natur og gudesmukke templer – alle ingredienser til at blive verdens bedste rejsedestination i 2017.

Det skal du opleve på Bali!

Bali er en oplagt destination for dig, der leder efter masser af oplevelser krydret med afslapning på smukke strande. Det er for dig der rejser alene, dig der rejser med børn, dig der søger spænding eller dig, der bare leder efter lidt afslapning.

Bali har noget for alle, og her får du den perfekte kombination af eventyr, oplevelser og afslapning.

Balis natur & strande

Bali Sanur

Øens landskab bugner af lysegrønne rismarker, enorme vulkanbjerge og fantastiske regnskove, som er hjem for et rigt og varieret dyreliv.

Derudover kan du opleve fantastiske strande, der er omgivet af et koralrev, som danner de perfekte rammer for en afslappende ø-ferie.

Kystbyen Sanur tiltrækker hvert år rejsende, der vil opleve de perfekte hvide sandstrande, svajende palmer og gode muligheder for forskellige vandsportsaktiviteter, som for eksempel snorkling. Desuden er Sanur-området et oplagt sted at besøge for børnefamilier, da stranden er kendt for sit rolige vand.

Balis mystiske kunstnerby, Ubud

Ubud er et must-see på Bali – en smukt placeret by i det vulkanske højland.

Her finder du Balis kulturelle hjerte, hvor du kan opleve kunst & kunsthåndværk, interessante butikker og masser af muligheder for at opleve de omkringliggende landsbyer, hvor du møder den balinesiske gæstfrihed helt tæt på.

Balis templer

Tanah Lot

Bali bliver ofte omtalt som ’Gudernes Ø’ på grund af de tusindvis af templer, der har hjemme på øen.

Størstedelen af Balis befolkning er hinduer, og templerne er en vigtig del af balinesernes hverdag.

Gå ikke glip af Balis mest ikoniske templer: Tanah Lot, som har en helt særlig beliggenhed i havet ud for kysten; Tirta Empul, hvor du kan bade i det hellige vand og Besakih, som har en fantastisk beliggenhed i øens vulkanlandskab.

Besøg Bali med TourCompass

Hos TourCompass er vi enige med Tripadvisors brugere i, at Bali hører hjemme blandt verdens bedste rejsedestinationer i 2017. Skal Bali være dit næste rejsemål?

Rejs med TourCompass.dk på en fantastisk rundrejse til Bali og oplev verdens bedste rejsedestination på egen krop.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende