TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideNyheder og rejseartiklerRejseberetning fra Tanzania: Serengeti fly in-safari

Rejseberetning fra Tanzania: Serengeti fly in-safari

14.02.2020
Vis alle indlæg

I oktober var vores kollega Rikke, hendes mand og 2 børn på efterårsferie i Tanzania på vores rejse ”Serengeti fly in-safari, Ngorongoro & badeferie på Zanzibar. Herunder kan du læse Rikkes beretning fra den første del af rejsen; fly in-delen.

Flightlink

Skal din safaritur have en ekstra wow-faktor, og ønsker du at spare tid, så kan en fly in-safari varmt anbefales. Her flyver du direkte ind i hjertet af Serengeti Nationalpark og lander midt mellem alle de vilde dyr.

I efterårsferien tog jeg familien med på vores Serengeti fly in-safari, og vi var alle spændte på hvilke oplevelser, der ventede os i Tanzania.

Vi blev hentet i Kilimanjaro lufthavn af en lille cessna grand caravan-flyver med plads til 12 personer. Vi var så heldige, at der denne dag ikke var andre, der skulle med dette fly, så vi havde det helt for os selv.

Fly-in

Vi hilste pænt på piloten, spændte os fast og få minutter senere kunne vi se landingsbanen forsvinde under os, og fremme i horisonten ventede vores safarieventyr.

Med Mount Kilimanjaro på højre side satte vi kurs mod Serengetisletten, og inden længe kunne vi se det smukke landskab under os. Så langt øjet rakte var der savanne, skove og små bjerge.

Efter en god times flyvning med øjnene klistret til vinduet begyndte vi nedstigningen. På vej ned så vi en stor flok gnuer, der græssede, og nu kunne vi se det, der var vores landingsbane: en grusbane på et par hundrede meter. En flok zebraer styrtede afsted, da de blev forskrækkede af det lille fly, der nu landede midt i deres habitat.

Få minutter senere kunne vi stige ud på gruset – vi var landet midt i Serengeti Nationalpark. Nu skulle vi bare ud mod vores safaribil og chauffør, som ventede på os.

leopard

Vi begyndte vores første game drive, og vores chauffør spurgte om frokosten kunne vente lidt, da han vidste, at en leopard havde slået sig ned i et træ ganske tæt på. Det syntes vi lød som en god plan.

Efter kun få minutters kørsel så vi de første gazeller og løver og forud ventede leoparden. Wauw! Et fantastisk safarieventyr lå foran os!

Rikke,

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende