Rejseberetning fra Mexico: Rejseminder fra Mexico

I 2015 var Lene i Mexico, hvor hun bl.a. oplevede ”de dødes dag” og mange andre spændende seværdigheder. Læs med herunder:

Det var Halloween den første dag, jeg tilbragte i Mexico City, og jeg fik allerede efter min første lille gåtur omkring hotellet det indtryk, at mexicanerne virkelig går all-inn på den slags begivenheder. Der var godt gang i den i gaderne, som myldrede med skeletter og spøgelser – der var faktisk ikke ret mange ud over mig, der ikke var malet og klædt ud – og diverse gadeevents tiltrak store menneskemængder. På min videre rejse rundt i Mexico kunne jeg konstatere, at dette er en befolkning som gerne samles uden for på gader og plazaer, også uden at der er en speciel anledning til det.

Mexico har en spændende historie med nogle store civilisationer som har efterladt sig imponerende bygningsværker, og jeg besøgte tre af de store arkæologiske seværdigheder på turen. Uden for Mexico City ligger Teotihuacan som er opført af Aztekerne for godt 2000 år siden. Historieinteresseret eller ej, så bliver man betaget af de enorme pyramider som ligger her. Solens pyramide er den største i Meso-Amerika og efter at have kravlet de mange, mange trin til toppen af den 65 meter høje pyramide blev jeg belønnet med en fantastisk udsigt til de øvrige ruiner og til vulkanerne i området.

Længere sydpå i Mexico ligger ruinerne efter Mayaerne. Her besøgte jeg først Palenque, hvis beliggenhed i junglen gør besøget her helt specielt, da sceneriet med ruinerne i de frodige og bakkede omgivelser er fantastisk smukt. Sidste besøg var ved Chichen Itza og var meget interessant. Her får man virkelig et indblik i Mayaernes aldeles veludviklede viden indenfor såvel arkitektur som astronomi. Det er intet mindre end imponerende, hvordan bygninger er opført og udformet nøjagtigt i forhold til solens placering og højde på forskellige tider af hhv. døgnet og året, og derved danner skygger som viser at intet er tilfældigt.

Enhver mellemamerikansk by af en vis størrelse har en “Zocalo” – et centrum med en hyggelig plaza, ofte foran byens katedral. Det er et rigtigt hyggeligt mål for en aftengåtur hvor man har mulighed for at opleve lokalbefolkningen på en for dem helt almindelig aften. Her slentrer folk rundt og nyder de lune aftener, mens børnene leger på de brede stier og ældre mennesker sidder på bænkene og sludrer side og side med kissemissende kærestepar. Fra transportable boder og gadekøkkener sælges kogte majskolber, fajitas og andre specialiteter. San Cristóbal og Merida er to byer på rejsen her med en meget hyggelig central Plaza, som jeg bestemt synes at man skal lægge vejen forbi.

San Cristóbal ligger i højderne i smukke bjergrige omgivelser i Chiapas-provinsen. Det er en rigtig dejlig by med smuk arkitektur fra kolonitiden, og jeg nød de dage, jeg besøgte byen. Her i Chiapas-provinsen tilhører flertallet den indianske befolkningsgruppe i Mexico og det ses tydeligt. Mange går klædt i traditionelle klæder og markederne bugner med deres farvestrålende håndværk som hængekøjer, vævede tæpper, tasker, punge, lertøj, træfigurer og meget andet. Her er det en kunst et kunne begrænse sig, så man ikke rejser hjem med overvægt i bagagen, for der er virkelig mange smukke ting.

“I skandinavere er født til at arbejde – vi mexicanere er født til at fejre”. Sådan sagde guiden til mig en af de første dage i Mexico. Og med over 2000 årlige fejringer af større eller mindre art – nationale såvel som lokale – er der nok noget om snakken. Jeg var heldig at overvære en af de store af slagsen som fejres i hele landet. Dia de los Muertos – eller direkte oversat “De afdødes dag” – er en årligt tilbagevendende begivenhed i Mexico. Den 2. november fejrer mexicanerne deres afdøde slægtninge, som på denne dag kommer på besøg fra det hinsides og bliver hilst velkommen med festmiddage, blomster, musik. Det fejres både i hjemmene og på kirkegårdene.

Jeg var på udflugt fra San Cristóbal denne dag og besøgte blandt andet indianersamfundet San Juan Chamula, hvor vi lagde vejen forbi kirkegården, og det var virkelig et smukt skue. Gravstederne var smukt pyntet med blomster, og der sad de pårørende og hyggede sig med mad og drikke, mens musikanter vandrede fra gravsted til gravsted og spillede de afdødes yndlingsnumre. En rørende men også pudsig oplevelse, fordi det tydeligvis var en festlig begivenhed med indtagelse af rigelige mængder alkohol, så stemningen var lettere ophøjet. Ikke hvad man ellers sædvanligvis forbinder med et besøg på en kirkegård. En ting jeg hermed også kan konstatere om mexicanerne er, at de ikke kender til at fejre stilfærdigt – der er godt gang i den og det er for fuld volumen :-)

Ud over alle de programsatte oplevelser på denne rejse, får man også rigtig meget under transporten fra sted til sted. Her vil jeg specielt fremhæve turen fra San Cristóbal de las Casa til Palenque. Natursceneriet er eventyrligt smukt med lavthængende skyer mellem de frodigt bevoksede grønne bjerge. Og der på bjergsiderne og langs de snoede veje leves et primitivt liv i små simple hytter. Her ser man det, som også er Mexico. Kvinder med de mindste børn bundet op på ryggen, mens de fejer, ordner vasketøj eller laver mad foran hytten. Beskidte, men bedårende små børn i bare fødder, som render rundt mellem fritgående høns og andre husdyr. Og mænd i markerne eller på knallert med overlæs i fuld fart gennem gaderne.

Ovenpå alle disse oplevelser den perfekte afslutning ved Riviera Maya, nærmere bestemt i Playa del Carmen ved den caribiske kyst. Her er dømt afslapning og selvforkælelse med alt hvad hjertet kan begære. Her er en smuk strand med lækkert vand, masser af muligheder for shopping og diverse former for wellness, og restauranter, cafeer og barer for enhver smag. Det er det eksotiske Mexico for livsnydere – og nød det, det gjorde jeg :-)

Lene,

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende