Rejseberetning fra Vietnam: Eventyr fra nord til syd med børn i bagagen

I maj 2024 rejste Mira og Dino, to af vores team-medlemmer, til Vietnam med deres tre børn. Læs beretningen fra deres rejse til Vietnam herunder.

Hos TourCompass er det afgørende for os at kende vores destinationer indgående og opleve dem på egen hånd. Vi tror på, at ved selv at udforske de destinationer, vi tilbyder, kan vi opleve de samme fantastiske indtryk som vores gæster får, og dermed kan vi blive ved med at skabe autentiske, mindeværdige rejseoplevelser.

Som en del af TourCompass-teamet er vi taknemmelige for, at vi nogle gange får den unikke mulighed for at kombinere vores passion for rejser med vores arbejde og tage vores børn med på uforglemmelige eventyr. Vi elsker begge at rejse, og vi vil gerne dele denne glæde med vores børn. Vi ønsker at vise dem verden og give dem oplevelser, der udvider deres horisonter. Sammen som familie skaber vi unikke minder, mens vi oplever verden, dens forskellige kulturer og de skønne mennesker, som lever i den.

I 2022 førte vores rejser os til det betagende Sydthailand, hvor vi oplevede Phuket, Khao Lak og Khao Sok, og året efter rejste vi til Sri Lanka (Læs vores rejseberetning her). I år har vi været så heldige at opleve Vietnams højdepunkter fra nord til syd.

Uforglemmelige Hanoi

Det, vi værdsætter ved vores rejser, er først og fremmest eventyret og de autentiske oplevelser. Men vi sætter også pris på den tryghed, som følger med, når vi ved, at der bliver taget hånd om os hele vejen.

Som på alle vores tidligere rejser, stod vores guide klar til at modtage os i lufthavnen med åbne arme.

Hans navn var Hoi, og han kaldte sig kærligt for “Hoi fra Hanoi”.

Efter en kort køretur fra lufthavnen befandt vi os i hjertet af Hanoi, der vækkede alle sanserne til live. Hanoi havde en uhåndgribelig magi, der bedst kan beskrives som en summende følelse af liv på hvert eneste gadehjørne.

Vi checkede ind på vores hotel, som lå i kort gåafstand fra Hanois gamle kvarter. Trætte efter flyrejsen og ankomsten om eftermiddagen, havde vi mest lyst til at lægge os i seng og sove. Men Hanois hyggelige gader trak i os, og der gik ikke længe, før vi overtalte os selv til at tage en lille aftentur for at få noget aftensmad og mærke byens puls igen.

Ude på gaderne opdagede vi hurtigt, at der sjældent er noget, der hedder “fri bane,” når man skal krydse Hanois gader. Dog fandt vi hurtigt ind i rytmen. Biler, busser, lastbiler, scootere (endda scootere med vaskemaskiner bagpå), cykeltaxaer, cykler, rullende madboder og fodgængere bevægede sig i en perfekt symbiose. Der var tilsyneladende ikke plads til nogen, men alligevel plads til os alle.

Efter at have nydt det evigt lækre vietnamesiske køkken og den lokale øl, var det tid til at vende tilbage til hotellet. Med maverne fulde af lækker mad, og trætheden, der nu havde fuldstændigt overtaget, var det oplagt at tage en Xich Lo (cykeltaxa) hjem til hotellet. Vi var klar til en god nats søvn, så vi kunne være friske til de kommende dages oplevelser.

Te, tempel og penselstrøg

Næste morgen stod Hoi klar i hotellets lobby til at tage os med på vores første eventyr i Hanoi. Vi startede i det gamle kvarter, som allerede summede af liv, selvom klokken kun var 8:30.

Første stop var en hyggelig te-butik, hvor vi blev inviteret til at deltage i en traditionel te-ceremoni. Vi fik en kop hvid te og lærte om Vietnams te-traditioner. Vi lærte også, at man i Vietnam ikke bare drikker te, men at man nyder sin te med den største omhu og respekt. Det er faktisk direkte uhøfligt at sige nej tak, hvis en vært tilbyder sine gæster en kop te.

Derefter blev vi introduceret til Vietnams lange tradition for kalligrafi af en ung, dygtig kalligrafimester. Vi fik selv lov til at øve lidt penselstrøg, og mesteren lavede de smukkeste skrifttegn med vores navne på, som vi kunne tage med hjem som et minde.

Dagens sidste oplevelse var Van Mieu, også kendt som Litteraturens Tempel. Templet blev bygget i 1070 og var fyldt med historie og charme. Det var imponerende at se, hvor godt bevaret det hele var – det gjaldt både de frodige haver og den traditionelle arkitektur.

Templet var velbesøgt, og det var fantastisk at se både rejsende som os selv, men også vietnamesere, samles om det hellige sted. Et af højdepunkterne under vores besøg var, da en gruppe skoleelever kom hen for at hilse på vores børn og forsøgte at føre en lille samtale med dem. Det var dejligt at opleve de lokale børns nysgerrighed og venlighed, og vores børn var tydeligt glade for deres opmærksomhed.

Besøget i Litteraturens Tempel var inspirerende og lærerigt. Det gav os en dybere forståelse for Hanois kulturelle og akademiske arv. Templet har stadig stor betydning i dag, og vi så mange studerende, der kom for at bede om held og lykke til deres studier og eksamener.

Mr. Duc, Lake B52 og kulinarisk kaos

Vores sidste udforskningsdag i Hanoi bød på flere store oplevelser og bekendtskaber.

Vi startede dagen med en afslappende spadseretur rundt om den smukke ferskvandssø, hvor vi fik smukke panoramaudsigter langs Thanh Nien Street.

Under vores gåtur lagde vi mærke til de små ting på gaden, som virkelig gav byen sin unikke charme. Vi så en frisør, der havde sin salon ude på fortovet med kun et spejl og en stol. Det var imponerende at se, hvordan vietnameserne ofte benyttede sig af disse enkle, men samtidigt meget kreative, løsninger.

Derefter tog vi turen til den nærliggende B52-sø. Her blev inviteret hjem til Mr. Duc, en mand der som barn så et B52-fly blive skudt ned og styrte i søen. Flyet ligger stadig i søen i dag som en påmindelse om Vietnamkrigen og et symbol på den vietnamesiske modstandskraft.

Mr. Duc delte sin rørende historie med os og understregede, hvor vigtigt det er at huske fortiden. Han sagde, at det er afgørende ikke at glemme, for det er den eneste måde at undgå, at sådan noget sker igen. Man kunne virkelig mærke, at han gerne ville dele sin historie med så mange mennesker som muligt.

Om aftenen kastede vi os ud i et kulinarisk eventyr, da vi skulle på en streetfood-tur gennem de små gyder i det gamle kvarter. Hoi mødte os på hotellet, og sammen gik vi til det lokale natmarked.

Da vi ankom, summede markedet af liv og bød på et væld af varer. Vi bevægede os ind i labyrinten af gyder, hvor vi stoppede ved en pho-bod for at smage denne verdensberømte oksekød-nudelsuppe. Ved det nærliggende Bia Hoi Corner fandt vi en ledig plads, hvor vi fik en kold, lokal fadøl, mens vi kiggede på livet omkring os, som blev mere og mere livligt i mørket.

Den nedstigende drage

Tiden var inde til at sige farvel til Hanoi og fortsætte vores rejse mod Ha Long-bugten. Navnet “Halong” betyder “den nedstigende drage” på vietnamesisk. Ifølge legenden blev bugten skabt, da en enorm drage fløj ned fra bjergene og slog sin hale mod jorden, hvilket formede landskabet og skabte de mange kalkstensøer og klipper, der kendetegner bugten i dag.

Det var et af rejsens højdepunkter, som vi havde set rigtigt meget frem til.

Vi gik ombord på vores flotte skib, hvor vi blev mødt af det venlige mandskab og fik præsenteret planen for vores tur. 20 minutter senere var vi ude af havnen og omgivet af Ha Long-bugtens øer og klipper.

Efter er par timer gjorde vi stop i bugten, hvor de, der havde lyst, kunne tage på kajaktur i området. Det var en stor fornøjelse for både voksne og børn. Hjemmefra havde vi kigget på smukke billeder fra bugten, og nu var vi midt i den – endda helt på egen hånd.

Senere på eftermiddagen besøgte vi Sung Sot-grotten, der er en af de største grotter i Ha Long-bugten. Vi blev fuldstændigt overvældet af grottens størrelse; den var langt mere gigantisk, end vi havde forventet, da vi gik ind.

Om aftenen nød vi en lækker middag på skibet. Personalet startede med at slukke lyset, og til lyden af traditionel vietnamesisk musik kom de ind med de fineste anretninger. Der var også mulighed for at fiske efter blæksprutter i måneskinnet, og selvom vi ikke fangede noget, var det en fantastisk oplevelse at være ude i stilheden midt i bugten.

Den næste morgen var en af de skønneste nogensinde. Vi trak gardinerne fra og blev mødt af den smukkeste udsigt fra vores værelse med solopgang over det rolige vand. Efter en lille morgenmad sejlede vi til Ti Top Island, hvor vi vandrede op for at få en storslået udsigt over bugten. Bagefter nød vi en dukkert på øens strand. Stranden på Ti Top var et af de få steder i Ha Long-bugten, hvor man kan bade.

Det var den helt perfekte afslutning på vores oplevelse i Ha Long-bugten, og efter et par timers sejlads tilbage til havnen var vi nu på vej til Hanoi. Her havde vi et kort gensyn med byen, inden vi endegyldigt sagde farvel til Nordvietnam og satte kursen mod nye eventyr i Centralvietnam.

En speciel togrejse

Hoi kørte os til togstationen og hjalp os med at finde vores sovekupe på nattoget til Danang. Det betød også, at vi måtte sige farvel til Hoi, som havde passet så godt på os under hele vores ophold indtil nu. Det føltes lidt vemodigt. Inden vi vinkede farvel, fortalte Hoi os, at vi var med på toget på en speciel aften. Den 30. april var nemlig årsdagen for Vietnams genforening, som fandt sted 49 år tidligere. Det var den dag, nord og syd blev forenet. Selvom det var tilfældigt, gjorde det bare vores togrejse endnu mere speciel.

Næste morgen vågnede vi i en helt ny del af Vietnam og nød udsigten de sidste par timer af togrejsen. I Danang blev vi budt velkommen af Tuan, der skulle være vores guide i Hoi An.

Lanternernes by

Vi ankom til byen Hoi An ved frokosttid, og vores guide, Tuan, havde en fantastisk anbefaling til, hvor vi skulle spise. Vi fik en uforglemmelig frokost på Bánh Mì Phượng, hvor vi smagte nogle af de mest delikate baguettesandwiches, vi nogensinde har fået. Dette sted er legendarisk kendt for sine baguettesandwiches, og det er også de lokales foretrukne valg, når de skal have en banh mi.

Den berømte kok Anthony Bourdain havde selv spist her og anbefalet stedet i en af sine dokumentarfilm, hvilket har ført til international berømmelse. Det er gået fra at være en lille sandwichbiks til et populært frokoststed på to etager.

Efter en afslappende eftermiddag ved hotellets swimmingpool var det blevet aften og tid til at opleve Hoi An efter mørkets frembrud, hvilket vi havde set meget frem til. Byen er kendt for sine smukke lanterner, og de prydede bogstaveligt talt hver en krog med deres forskellige farver, mønstre og udformninger. Selv i dagslys var de fascinerende, og vi kunne næsten ikke vente med at se, hvordan de ville lyse op, når det blev mørkt, og hele byen ville blive oplyst af deres blide skær.

Vi blev bestemt ikke skuffede. Hvert eneste gadehjørne var magisk, og vi nød aftenen ved at spise lokale retter i lanternernes skær. Derefter gik vi en tur langs floden, mens vi beundrede de mange både, der sejlede roligt på vandet.

På to hjul over vandet

Næste dag var vi tidligt oppe og klar til nye eventyr. Tuan hentede os ved hotellet, og sammen kørte vi til hovedkvarteret for at hente cyklerne. Vi skulle på cykeltur til en af de nærliggende håndværkslandsbyer, noget især børnene havde glædet sig til. Vi cyklede gennem Hoi An, og selvom vi var en smule nervøse for at bevæge os ud i den vietnamesiske trafik, havde vi allerede vænnet os til rytmen. Vi havde lært, at trafikken i Vietnam faktisk er som et stort holdspil, hvor alle er ansvarlige for at hjælpe hinanden med at nå frem og komme igennem. Og så hjalp det da lidt, at trafikken i Hoi An var noget mere overskuelig end i Hanoi.

Selvom man kunne komme til landsbyen ved at cykle over en bro, mente Tuan ikke, det var forsvarligt med børn. Derfor havde han arrangeret en båd, der skulle fragte os over til landsbyen. Det gav os en ekstra lille oplevelse, og det gjorde turen endnu mere spændende.

Vores cykeltur i landsbyen bød på utallige oplevelser og møder med de lokale beboere, og vi fik en varm velkomst, hvor end vi bevægede os hen.

Et af vores første stop var ved et ældre par, som lavede rispandekager. Her fik vi alle lov til at lave vores egen rispandekage, som vi til sidst spiste med noget lækkert chilidip. Det var meget simpelt og primitivt, men smagte himmelsk.

Efterfølgende besøgte vi et stort familietempel, som var blevet bygget større og større over mange generationer. Familietempler findes overalt i Vietnam, og dyrkelsen af forfædre spiller en central rolle. Man tror på, at de afdødes ånder fortsat har indflydelse på de levendes verden, og det er derfor vigtigt at holde dem tilfredse ved at ære dem gennem regelmæssige ceremonier.

Inden vi tog os tilbage til Hoi An, besøgte vi også et par, som levede af at væve måtter i forskellige størrelser. Disse måtter er der mange vietnamesere, som sover på, da det køler i den stærke varme. De var utroligt søde, og børnene fik lov til at prøve at gøre dem kunsten efter.

Tilbage i Hanoi gik vi sammen med guiden på opdagelse i den gamle by, inden vi fik resten af dagen på egen hånd.

Gør det selv og kabelbaner

Vores sidste dag i Hoi An blev tilbragt med en spændende udflugt til de imponerende Ba Na Hills.

Før vi kom så langt, besøgte vi et af Hoi Ans lanterneværksteder, hvor vi lærte at lave vores egne lanterner. Det var en sjov og kreativ start på dagen, som vi alle syntes var hyggelig. De ansatte på værkstedet var fremragende til at guide os, og efter et par timer havde vi hver især skabt en smuk lanterne, som vi kunne tage med hjem. Vi var lidt bekymrede for, hvordan vi skulle få dem med i bagagen, men som altid, havde vietnameserne en smart løsning: lanternerne kunne foldes sammen, så de næsten intet fyldte.

Efter en køretur på cirka halvanden time stod vi ved foden af Ba Na Hills. Vi så de mange kabelbaner, der svævede over de frodige bjerge, og snart sad vi selv i en af dem på vej mod toppen. Selvom vi er vant til kabelbaner fra vores skiture, var denne oplevelse noget helt særligt. At svæve over den grønne skov og de brusende vandfald var fortryllende, og det var utroligt at se, hvordan man kunne bygge noget så spektakulært midt i de høje bjerge og den tætte jungle, der voksede i dem.

Efter 20 minutter nåede vi toppen, og det var intet mindre end utroligt. I 1400 meters højde, omgivet af bjerge med jungle så langt øjet rakte, fandt vi en temapark med blandt andet en fransk landsby, et japansk tehus og mange smukke blomsterhaver. Der var også en forlystelsespark, hvor børnene morede sig med at prøve forskellige forlystelser.

Vi havde gemt det bedste til sidst: den gyldne bro. Selvom den først stod færdig i 2018, ser den ud som om, den altid har været der, og den er hurtigt blevet et ikonisk symbol for Vietnam. Selvom det begyndte at regne lidt, var det en fantastisk oplevelse. De gigantiske hænder, der bar broen, føltes som om de løftede os op i himlen, mens vi fik den storslåede udsigt over bjergene og regnskoven.

Ho Chi Minh City

Efter endnu en overnatning i Hoi An blev det igen tid til at rejse videre.

Efter en lille times flyvetur fra Danang ankom vi til Ho Chi Minh City – en helt ny del af Vietnam. Vi blev mødt af vores guide Tien i lufthavnen, og da det stadig var ret tidligt på dagen, besluttede vi at spise frokost og tage på en byrundtur, før vi checkede ind på hotellet.

Tien viste os rundt til byens mange kendte vartegn, f.eks. Genforeningspaladset og det flotte postkontor, og han gav os et dybere indblik i Ho Chi Minh Citys historie. Vi besøgte også et museum for krigsofre fra Vietnam-krigen, hvilket var utroligt rørende og satte mange tanker i gang.

Vi afsluttede dagen med at besøge en smuglerbunker fra krigen, en af mange skjulte bunkere i byens gyder. Det var fascinerende at se, hvordan de havde været skjult og brugt under krigen.

Resten af tiden i Ho Chi Minh City brugte vi på at udforske byen, besøge markederne og beundre den flotte arkitektur. Ho Chi Minh City adskilte sig fra Hanoi med sine brede gader og mere åbne rum, hvilket gjorde det lidt mere overskueligt at komme omkring.

Mekong-deltaet

På vores sidste dag i Ho Chi Minh City tog vi på udflugt til Mekong-deltaet, nogle timers kørsel fra byen. Mekong-deltaet, kendt som Vietnams “ris-skål,” strækker sig over 40.500 kvadratkilometer. Området er hjemsted for et utroligt rigt dyreliv og over 17 millioner mennesker, der lever af dets ressourcer.

Vi startede vores eventyr med en sejltur ud i deltaet på en større båd, hvor vi gjorde et stop ved en af de mange øer i området. Her fik vi den lækreste frokost med hjemmelavede vietnamesiske retter og friskfanget fisk fra Mekong-floden. Smagene var lige så levende som landskabet omkring os.

Efter frokosten gik vi en tur gennem landsbyen, hvor vi oplevede, hvordan lokalbefolkningen levede deres daglige liv. Det var fascinerende at se de traditionelle huse på pæle og de små haver, hvor de dyrker deres egne grøntsager.

Inden vi vendte hjemad, sejlede vi på en mindre båd gennem en af Mekong-deltaets utallige smalle kanaler. At glide stille gennem de smalle vandveje omgivet af tæt vegetation var en helt særlig oplevelse. De høje palmer og tætte mangrover skabte en grøn tunnel, hvor lyset spejlede sig smukt i vandet.

Det var en fantastisk dag, hvor vi kom tæt på naturen og dens mange mirakler.

Fiskerlandsbyen i ørkenen

Vi afsluttede vores Vietnam-eventyr i Mui Ne, hvilket for os var det helt perfekte sted at slappe af og fordøje alle de indtryk, vi havde fået på rejsen.

Selvom Vietnam er ét land, føltes det som om, vi havde besøgt tre forskellige lande på grund af de store afstande og forskellene mellem Nord-, Central- og Sydvietnam.

I Mui Ne nød hele familien de smukke sandstrande, hvor vi kunne slappe af og lytte til bølgerne. Hotellets store swimmingpool var også et hit, især når solen stod højt på himlen. Og om aftenen udforskede vi de lokale restauranter og de lækre vietnamesiske retter – her var især de friskfangede fisk og skaldyr en favorit.

Vi tog også en tur til de røde sandklitter, som Mui Ne er kendt for. Det var næsten som at være i en miniørken, og det var sjovt at løbe op og ned ad de store klitter. Vi besøgte også fiskerlandsbyen, hvor hundredvis af farvestrålende fiskerbåde lå for anker. Det var fascinerende at se fiskerne komme ind med dagens fangst og opleve den livlige atmosfære på havnen.

Mui Ne var virkelig en vidunderlig afslutning på vores rejse. På vores sidste aften så vi de lokale børn spille fodbold på stranden, mens solen gik ned i horisonten.

Minder, der ændrer os for altid

Vores rejse i Vietnam har været et fortryllende eventyr fyldt med uforglemmelige øjeblikke! Vi har haft den store glæde af at møde utroligt varmhjertede og imødekommende mennesker. Særligt vores lokale guider har med deres ekspertise og gæstfrihed sikret, at vi følte os trygge og velkomne under hele rejsen.

Vi har fået minder for livet, og selv nu hvor vi er tilbage i vores hverdag, som vi kender så godt, er det en hverdag, som aldrig bliver helt den samme igen. For det er netop det, en rejse gør ved os: den efterlader sit præg, den tilføjer nye perspektiver til vores liv og den skaber minder, der ændrer os for altid.

/Mira & Dino

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende