Vores Latinamerika-ekspert, Christina, er velberejst i de latinamerikanske lande. Heldigvis kan hun stadig blive overrasket. Herunder kan du læse om hendes besøg til Galapagosøerne i maj 2019.
Jeg ligger med hænderne foldet under nakken og kigger op i den dybblå himmel. En flok på 5-6 fregatfugle svæver over mit hoved. De udnytter bådens slipstrøm til et gratis lift over havet. Lyden fra bølgerne og motorens summen har en dejlig, afslappende virkning på kroppen. Det her er Galapagos!
Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. At komme til Galapagos har altid været en stor drøm for mig. At opleve et så unikt dyreliv må være helt enestående. Men lige da jeg lander i lufthavnen på øen Baltra og det øde vulkanlandskab møder mig, tænker jeg, åh nej, bare jeg nu ikke bliver skuffet.
Men den tanke blev heldigvis hurtigt gjort til skamme. Vores første udflugt gik til Hacienda Primicias, hvor de gigantiske Galapagos-landskildpadder lever i det fri. Skildpadderne kan blive op til 150 år gamle og veje over 200 kg. De bruger det meste af dagen på at indtage føde, for der skal 20-25 kg mad til at gøre sådan en kæmpe skildpadde mæt.
Over natten sejler vi fra hovedøen Santa Cruz over til øen Isabela, som er den største ø i Galapagos-øgruppen. Ved solopgang sejler vi i små, motordrevne gummibåde ud til de små øer Tintoreras. På vejen må vi dog gøre stop for at se på både pelikaner, pingviner og den skønne blåfodet sule. Da vi skal i land bliver vi modtaget af en bjæffende søløve. Vi går ad en lille sti af vulkansten til den lille kanal, hvor mere end 20 hvidtippede revhajer ligger og sover. Vi får også vores første møde med de dragelignende havleguaner, der ligger i en stor bunke og slikker sol på klipperne. Havleguanerne blev mit favoritdyr (hvis man kun må vælge 1 😉).
Efter besøget på Tintoreras tager vi snorkeludstyr på og hopper i det lune havvand. Livet under havoverfladen er mindst lige så spændende som over. Jeg svømmede både med en flok pingviner, nysgerrige søløver og en kæmpe havskildpadde. Wauuh en oplevelse!
Tilbage på båden ringes der med klokken, og det er tid til morgenmad. Jeg føler allerede at jeg har set mere dyreliv end jeg havde turde drømme om, inden jeg tog afsted, og klokken er kun 08.30 på min anden dag på Galapagos. Jeg kan slet ikke vente med at se hvad de næste dage bringer.
Christina, TourCompass