Rejseberetning fra Botswana: En teltlejr midt i bushen

I maj 2019 vendte vores Afrika-ekspert, Winnie, tilbage til Okavango-deltaet efter nogle år med udforskning af andre dele af Afrika.

Mit allerførste møde med Afrika for 15 år siden var en 14 dages campingsafari gennem Botswana.

Jeg sov i et lillebitte telt midt i den vilde natur, skiftede lejrplads næsten hver nat og toilettet var et hul i jorden. Én nat var der en hyæne, der tissede på mit telt, og om aftenen omkring bålet havde vi jævnligt besøg af nysgerrige firbenede væsner.

Jeg elskede det! Jeg var i en Afrika-boble i månedsvis, efter jeg kom hjem, og jeg har elsket Afrika lige siden.

I de forgangne 15 år har jeg været heldig at bo på virkelig mange gode hoteller og lodges rundt omkring i verden. Måske er jeg også selv blevet 15 år ældre, og tanken om et lille telt uden toilet midt i en elefantsti er muligvis ikke helt så attraktiv, som den var dengang.

Ikke desto mindre har jeg sagt ja til at tage på en tre dages campingsafari i Botswanas Okavango-delta.

Det er mørkt, da jeg ankommer til min lejr den første aften. Lanterner lyser op, og personalet tager imod mig med glade smil og et tændt bål. Jeg får anvist mit telt. Det er bestemt finere forhold end for 15 år siden. Teltet er allerede rejst, og udenfor hænger der flere lanterner og viser vej.

Teltet er vel ca. 12 m2 stort, og min feltseng er redt med en rigtig dyne og pude. Der er ståhøjde, et lille garderobestativ og et sengebord. Det er en temmelig stor kontrast til madrassen på jorden og soveposen for 15 år siden. En solcellelampe giver lys, men jeg får også min egen lommelygte. I den ene side af teltet er en lille ”kanvas-dør”. Guiden viser mig ud på mit ”badeværelse”. Ovenover mig lyser stjernerne helt klart. I en kraftig gren hænger en stort spand med et brusehoved forneden – det er min bruser. I den anden side af telt-badeværelset står et toilet hen over et hul i jorden – det er intet mindre end mit eget ”bushtoilet”. Hele badeværelset er rammet ind i kanvas, og jeg er helt afskærmet og lukket inde, så jeg kan roligt tage et glas vin til aftensmaden, selvom jeg ved, det betyder jeg skal tisse i nat.

Jeg bliver tilbudt en stol ved bålet, får et glas kølig hvidvin i hånden (også en forbedring fra for 15 år siden) og læner nakken tilbage. Stjernehimlen er præcis, som jeg husker den. Uden kunstigt lys er den enorm, og jeg taber endnu engang mit hjerte til Botswana.

Maden dengang var god, og det er den også i dag. Velsmagende og mættende – præcis som den skal være, når man er på safari. Træt og mæt trisser jeg tilbage til mit telt, hvor jeg i bedste Karen Blixen-stil vasker rejsestøvet af mit ansigt i et lille bassin med varmt vand uden for mit telt, inden jeg kravler ned i det velduftende sengetøj og falder i søvn med det samme.

Kl. 04.00 er freden forbi.

En elefant larmer helt forfærdeligt. Den trompeterer, pruster og tramper, som gjaldt det dens liv. Jeg ved, at jeg er i 100% sikkerhed i teltet, så med et smil som en bredmundet frø lægger jeg mig godt tilrette og prøver at regne ud, hvad der foregår derude. Måske er den sur på en anden elefant eller måske er det ligefrem en flok løver, der forsøger sig med et angreb? Indimellem blander lydene fra impalaerne sig med elefantlydene – og jeg synes også, jeg kan genkende lyden af hyæner. Efter noget tid bliver der stille, og jeg falder i søvn igen.

Dagene i deltaet har deres egen rytme. Jeg bliver vækket før solopgang, får varmt vand i mit lille bassin, så jeg kan vaske mig, spiser morgenmad og så afsted på game drive. Ved frokosttid er jeg tilbage i lejren, hvor jeg spiser frokost og går omkuld pga. kakofonien i morges. Da jeg vågner, er mit brusebad gjort klar med varmt vand, og jeg får et dejligt bad med kig til himlen. Uden for mit telt står en stol og et lille bord, og her sætter jeg mig for at tørre mit hår. Pludselig larmer det bag mit telt. Jeg kigger bagud og der står en gigantisk elefant og rusker i et træ. Jeg får øjenkontakt med personalet, og de giver mig ”thumps up” – alt er godt og jeg skal bare nyde synet. Så det gør jeg og husker – som dengang for 15 år siden – hvorfor det er, at man skal sove i telt i Botswanas Okavango-delta.

Winnie,

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Vil du læse mere fra Winnies tur til Botswana? Så tag et kig på hendes møde med Okavango.