Rejseberetning fra Bali: fantastisk cykeltur i Kintamani-højlandet

I september 2024 rejste Ulla, vores booking specialist, til Bali. Ulla fik chancen for at opleve Bali på en mountainbike (MTB). Læs om hendes oplevelser herunder.

Endelig sad jeg på en MTB igen – men ikke på en tur i mine vante omgivelser i Marselisborg Skoven i Aarhus, hvor det går op og ned. Nej, dette var en tur ned ad bakke i langsomt tempo for alle, så der var god tid til at nyde omgivelserne og opleve Bali i sadlen.

Vi blev hentet på vores hotel i Ubud om morgenen, og herfra kørte vi en halv times tid til startpunktet. Vi fik udleveret en MTB og en hjelm. Cyklerne virkede nye og var med god affjedring. Sadelhøjden blev indstillet, vi fik udleveret en vandflaske, og så var vi ellers klar til at suse afsted.

Med os var en guide, som cyklede forrest. Vi var heldige, at vi var i en lille gruppe, så det var nemt at holde sammen – og ellers var der også masser af stop og mulighed for at samle op. Vi startede med at køre på en asfaltvej, men drejede hurtigt fra – og kørte herefter på en blanding af små grusveje og mindre asfaltveje.

Første stop, hvor vi var af cyklen, var ved en lille landsbyskole. Her fik vi lov til at gå rundt i skolegården, hvor børnene glade og nysgerrige delte high fives ud i deres fine skoleuniformer. Vores guide fortalte om skolesystemet – og videre på vores tur generelt om balinesernes dagligdag og liv.

Nogle dage senere skulle den balinesiske højtid Galungan løbe af stablen, så over hele Bali var forberedelserne i gang – og især klargøringen og opsætningen af ”Penjor”, som er dekorerede bambusstænger, fyldte gadebilledet. Da vi stoppede ved et familiehus, som vi fik lov at besøge og komme med ind igennem, med kig til bl.a. familietemplet og køkkenet – så vi på bagsiden af huset, hvor familiens jord var, at de netop var i gang med at lave disse ”Penjor”.

Turen gik herefter videre gennem små byer og med flere stop bl.a. ved nogle rismarker og en kirkegård. Det var spændende at høre guiden fortælle om balinesernes liv og religion. Udover at være i trygge hænder hos guiden, så havde vi hele tiden en følgebil med. Så der ville være hjælp at hente, hvis nogen skulle punktere, eller hvis man ikke ønskede at cykle videre.

Vi fortsatte dog med glæde, og efter ca. 23 km var cykelturen slut. Følgebilen kørte os til Hr. Wayans hus. Her ventede en overdådig frokost med masser af lækre retter at vælge imellem. Selvfølgelig lavet af Hr. Wayans hustru. En helt perfekt afslutning på en fantastisk cykeltur i Kintamani-højlandet.

Ulla,

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende