Drømmer du om at besøge Cuba? Herunder kan du læse Neils oplevelser fra hans rejse til Cuba i 2016.
Cuba er simpelthen som intet andet sted i verden. Et land med en fantastisk historie, en fængende kultur og et samfund i forandring (på trods af en forholdsvis langsom overgang!).
Min tid i Cuba var fyldt med møder med venlige lokale, atmosfæriske aftener med cubansk musik, fantastisk arkitektur og naturligvis de smukke strande, som dette fantastiske land har at byde på.
Eftersom jeg lagde ud med et ophold i Havana det første stykke tid, var det her, jeg virkelig fik en fornemmelse af, hvilken historie og forvandling Havanna har befundet sig i. Overalt i de travle gader i Havana lød der melodier fra lokale gademusikere og en guidet rundvisning var simpelthen den bedste mulighed for at lære stedet, dets folk og historie at kende. Jeg fandt hurtigt ud af, at det, at tilbringe tid sammen med min guide i Havana, ikke kun handlede om at lære noget om den cubanske historie, men han var faktisk også en fantastisk kilde for praktiske oplysninger og mange “tips og tricks” til hele min rejse. Min guide hjalp mig for eksempel med at finde de billigste steder for at købe vand på flaske, viste mig nogle af de bedste restauranter og hvor man kunne finde de lokale banker, og viste mig endda nogle nye wifi internet-spots rundt omkring!
Mit ophold i Cuba gjorde det muligt for mig at opleve noget, der var et absolut højdepunkt på min rejse. Nemlig indkvarteringen på Casa Particulares samt det, at leve med en familie, der bor under samme tag og altid gør deres bedste for at du skal føle dig hjemme under dit ophold! Cubanske huse er ofte store og har mange værelser, der egner sig perfekt til udlejning. Værelserne har eget bad og toilet, egen nøgle og – som regel – pengeskab og køleskab. På disse Casas tilbydes der daglig room service, ligesom på et almindeligt hotel. En af stuerne er indrettet som et ”restaurant”, hvor der serveres morgenmad og middag.
En af fordelene ved at bo på Casa er, at det giver et vidunderligt indblik i den cubanske livsstil og kultur. En fantastisk oplevelse, man ikke bør gå glip af! Indkvartering på Casa er muligt næsten overalt på Cuba, så mit råd er at drage nytte af det, alle de steder man kan, for virkelig at nyde et autentisk cubansk eventyr.
Et andet smukt sted, som jeg besøgte, var Viñales, og det var i hvert fald en af de mere aktive dele af min rejse. Jeg udnyttede de mange tilbudte udflugter, såsom at leje en cykel for at udforske den hyggelige bymidte samt det fantastiske landskab og at besøge de spektakulære drypstenshuler, hvorefter jeg deltog i en guidet rundvisning på en lokal cigarfabrik!
Jeg havde tid nok til at besøge den fængende by Cienfuegos, hvor tiden lader til at være gået i stå. Dette sted bød på noget andet i den forstand, at der i hvert fald var færre turister og arkitekturen og den maleriske atmosfære i Marti-parken ligesom rådhuset gav mulighed for at reflektere lidt over min rejse.
Ligesom mange andre steder på min tur var Cienfuegos fyldt med liv, små håndværksmarkeder og udmærket mad. Det restaurant i Cienfuegos, hvor jeg skulle spise om aftenen, gav mig ikke kun muligheden for at få nogle fantastiske solnedgangsbilleder fra Cienfuegos bugt, men her havde jeg også en af de sjovere oplevelser, jeg vil huske fra min rejse. Efter at jeg havde sat mig i et lokalt ”cubansk steakhouse”, fortalte servitricen mig, at hun var nødt til at gå over til nabohuset for at vække kokken, der skulle tilberede min middag. Kokken var faktisk hendes far og hele komplekset var familieejet! Det sker kun på Cuba!!!
De næste punkter på min dagsorden var Trinidad og Varadero, og deres fantastiske strandes omdømme levede på alle måder op til mine forventninger. Under mit ophold i Trinidad boede jeg igen på Casa Particulares, med en fantastisk familie, der tog sig meget godt af mig. De hjalp mig med at leje en cykel og med at finde rundt i området og serverede noget af det bedste mad, jeg har prøvet under hele min rejse!
Trinidad er et sted, som jeg kunne vende tilbage til igen og igen. Om aftenen mødes folk tit på trinene af den berømte Casa de la Musica, hvor du enten kan observere eller deltage i salsadans, der bliver fremvist, eller bare kan sidde og nyde en Mojito i aftenens varme. Med det fantastiske strandområde Playa Ancón, der kun ligger en kort taxatur væk, byder Trinidad virkelig på noget for enhver smag.
For et virkelig autentisk billede af Cuba er Casas Particulares helt perfekte! Cuba er et land i forandring og et sted, der virkelig byder på en bred vifte af oplevelser. Så vent ikke med at booke din rejse, bare gør det! :-)
Neil,
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende